For nogle år siden kom en ung mand ved navn Albert til FN-bygningen i New York City. Han kom med et særligt ærinde: Albert ville søge asyl. Men det var ikke asyl fra et land, hvor han følte sig truet på livet. Albert var overbevist om, at han var født ind i et reality-tv-show, hvor alle omkring ham var instruerede skuespillere, og alt, hvad han foretog sig, kunne følges på tv.
Nu kom han til FN for at få asyl fra reality-showet og tilladelse til at leve i en social virkelighed, som ikke bliver tv-transmitteret. Han ville være i fred, og han ville omgås mennesker, som sagde virkelige sætninger, der ikke var skrevet ned af andre.




























