Det er ingen hemmelighed, at volden har været et problem på venstrefløjen. Mange venstreorienterede har konsekvent fordømt den far, som slog sine børn derhjemme, og de militære invasioner, som amerikanerne har gennemført over hele verden. De andres vold har venstrefløjen protesteret og demonstreret imod.
Men mange venstreorienterede har haft anderledes svært ved at protestere imod deres egen vold. Der har for venstreorienterede været kampe og utopier, man mente var så vigtige, at vold og terror kunne være acceptabelt. Det har både gamle venstreorienterede og engagerede borgerlige afdækket gennem årene.




























