Hovedpersonen i dansk kulturliv er ikke ham, der står oppe på scenen. Tværtimod: Hovedpersonen er hende, der altid dukker op for at se, lytte og læse, hvad der nu er på færde. Det er kvinder på over 50, som kommer i teatret, til udstillinger, oplæsninger og laver læsegrupper. De holder kulturlivet kørende.
Man kan spørge, om det ikke reproducerer uligestilling mellem mænd og kvinder på et højere niveau, at de fleste udstillede kunstnere er mænd, og de fleste film handler om mænd, men det største publikum er kvinder. Er mænd ikke stadig de aktive magthavere og kvinderne de passive tilskuere?


























