Mangfoldighed er et ideal. Når folk taler om mangfoldighed, taler de om det som noget vidunderligt, frit og farverigt. Den nye Danmarkskanon skal være mangfoldig, hedder det, og det såkaldt multikulturelle samfund er helt vildt mangfoldigt, forstår vi.
Det modsatte af mangfoldighed er noget autoritært og undertrykkende. Nationalisme er imod mangfoldighed, og bureaukrati er imod mangfoldighed. Og sådan set også kunsten og kulturen: kedeligt og farveløst.
