Med vindere af Champions League og nationale fodboldmesterskaber på kryds og tværs af hele kontinentet på begge hold har Frankrig og verdensmestrene fra Italien allerede taget prisen som EM-slutrundens største skuffelser, selv om de endnu mangler deres indbyrdes opgør med mulighed for, at vinderen alligevel går videre til kvartfinalerne. Man kan lide det eller ej, men det er charmen ved så kompakt en begivenhed som en fodboldslutrunde: det er muligt at præstere rigtig skidt i ikke bare én, men to indledende kampe og stadig vinde turneringen. Således er kun Schweiz og Grækenland helt ude af dette EM, mens de 14 øvrige nationer i hvert fald teoretisk endnu kan gå hele vejen. Nogle står dog med en hel del bedre chancer end andre. Portugal, Holland og Spanien har ikke kun maksimumpoint, men også opnået dem med mere besnærende spil end Kroatien, der med de samme seks point til gengæld har fået pustet en gevaldig mængde selvtillid ind i det stærke kollektiv omkring træner Slaven Bilic. Udfordringen for de fire hidtidige tophold bliver, at EM-turneringen i realiteten allerede er startet forfra for dem. De er videre til kvartfinalerne, hvor en enkelt dårlig dag gør den indledende succes aldeles ligegyldig og måske endda kan være en hæmsko mod et af de fire hold, der tager turen med til knock out-fasen oven på en succesoplevelse. Så skal de foreløbige tophold bruge den sidste gruppekamp til at holde dampen oppe? Eller skal de vigtigste spillere spares til knald-eller-fald-kampene? Det kan kun de kommende dage vise. Særligt interessant forekommer valget i gruppe C, hvor Holland som gruppevindere kan vælge om ikke direkte og bevidst at slå Italien og Frankrig, men så i hvert fald gøre det mere sandsynligt ved at stille et rent reservehold mod en flok topmotiverede rumænere. I de øvrige grupper bliver der spillet direkte om videre fremfærd i EM-turneringen, hvor det stadig ikke kan udelukkes, at et hold kommer fra baghjul og går hele vejen. Men indrømmet: i skrivende stund er det særdeles vanskeligt at holde fast i formodningen om, at Frankrigs flok af nok så stærke individualister får noget som helst til at hænge sammen i denne slutrunde, så det oprindelige tip i denne blog er der fri adgang til at håne. Den ’lette’ forudsigelse er, at de fire gruppevindere også bliver semifinalister, men en kvartfinale som Kroatien-Tyrkiet og muligvis Portugal-Tyskland vil svække forudsigeligheden og gøre de indbyrdes diskussioner om, hvem der dog vinde EM endnu mere interessante. Og så kan det altså stadig lade sig gøre, at Spanien får Italien eller Frankrig som modstander. Uha, for et opgør.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun var et af Det Kgl. Teaters helt store navne, da hun pludselig besluttede sig for at lave noget helt andet
-
Nu gider hun ikke høre på mere pis fra Trump
-
Der er en ting, som dæmper angsten. Hvorfor benytter vi den ikke noget mere?
-
Hun havde ikke hørt fra sin kendte eksmand længe. Pludselig fortalte han alt om deres brud i populær podcast
-
Lars Løkke afviser Putins forslag til forhandler: Det er ikke »den foretrukne europæer«
-
Britisk Eurovision-ekspert: Sådan har vi aldrig set kassen før
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Omar Alkhatib
De samme ord, jeg lærte at forsvare som palæstinenser, bruger flere danskere nu om sig selv
Lyt til artiklenLæst op af Omar Alkhatib
00:00
ANALYSE
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
1 DØGN
Debatindlæg af Gitte Edstoft Kristensen
Debatindlæg af Lauge Sigurdur Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























