De fattige, de arbejdsløse, de kriminelle, nydanskerne, de prostituerede. Underklassen er en rummelig og stadig voksende gruppe. I mit middelklasseliv er underklassen dog mest af alt en myte, jeg hører og læser om. Men det forhindrer hverken mig eller andre med en lignende underklasseløs hverdag at have en holdning til netop underklassen. Der er nemlig ingen forventning til, at jeg socialiserer mig med den del af samfundet for at berettige mine perspektiver.
Der er ingen synlige konsekvenser ved at ytre sig på vegne af og om underklassen. Det er ganske legalt at have løsningen på underklassens udfordringer uden at have en fod inde døre i ghettoen, fængslet, moskéen eller bordellet. Her er indsigter, erfaringer eller kendskab ikke en forudsætning for at bidrage med holdninger, løsninger eller beskyldninger. Det er et folkeligt gode at have en holdning til underklassen, hvad enten det gælder, at de er for fattige eller for velunderstøttede, for arbejdsløse eller for normløse, for stigmatiserede eller for kriminaliserede.
