Nu står vi her, de fleste af os i gang med eller færdig med vores gratis uddannelse og klar til, at nyde godt at velfærdssamfundets hovedret; arbejds- og familielivet. Men det er ofte sådan med gaver at man ikke passer helt ligeså godt på dem, som de ting man selv har lavet. Sådan er det også med vores velfærdssamfund. Min generation er ved at opløse det samfund, vi er blevet givet fordi vi ikke ved hvorfor vi har brug for det.
Siden vi har været små har vi lært, at lade andre varetage de vigtigste ting i livet for os. Vores mødre kæmpede en ligestillings kamp og gjorde alt hvad de kunne på arbejdsmarkedet for, at få lige vilkår med vores fædre. Det betød at opdragelsen af mig og de andre rollinger blev overladt til Institutionsdanmark, til pædagogerne og lærerne. Lige siden har vi udliciteret vores holdninger og samfundsengagement til andre.
