Jeg skal godt nok grave dybt for at finde motivationen. Motivationen til at læse det store pensum inden forelæsningen, som ofte præsenterer det samme stof meget kortere og mere præcist. Min motivation ligger oftest gemt bag dårlig samvittighed over ikke fuldt ud at udnytte det store privilegium at få gratis uddannelse og SU. Men er det virkelig rigtigt, at universitetet ikke kan indrettes, så det skaber en større motivation for os studerende til at forberede os ordentligt?
"Ansvar for egen indlæring" er efter min mening blevet overfortolket og til en vis grad anvendt som et dække over økonomiske udfordringer på universiteterne. Jeg synes det er tankevækkende, at motivation, lyst til læring og engagement i det tunge stof er noget, vi som studerende fra dag ét selv skal finde. Og så klapper fælden til eksamen, hvis vi ikke har fulgt ordentligt med. Jeg argumenterer ikke for mere kontrol, overvågning og tests. Men jeg så gerne, at universiteterne vil begynde at stille flere - ikke nødvendigvis højere - krav til sine studerende. Krav til større fremmøde, flere afleveringer eller anden form for motiverende og engagerende arbejde, hvor vi som studerende selv bliver aktive i anvendelsen af det tunge teoretiske stof. Samtidig nogle krav, som udmunder i, at vi som studerende får mere personlig kontakt med undervisere eller ældre studerende.
