Sort-hvid komedie forfører med tåkrummende realisme

Lyt til artiklen

Noah Baumbach (kendt for blandt andet komediedramaet 'The Squid and the Whale') og indie-darlingen Greta Gerwig har sammen skrevet manuskriptet til 'Frances Ha'. Med Gerwig i titelrollen og Baumbach i instruktørstolen bliver resultatet en melankolsk komedie, hvis fortolkning af overgangen fra ungdom til voksenliv tåler sammenligning med Lena Dunhams HBO-hit 'Girls'. 'Frances Ha' fortæller historien om Frances Halladay, en 27-årig danseelev, der bakser med økonomi, identitet og sociale relationer i New York. Hun færdes i Brooklyns semi-boheme-miljø og drømmer om at blive professionel danser. Men som veninden Sophie (Mickey Sumner) påpeger, kan man kun agere kunstner i New York, hvis kontoen bugner af dollars.

Kernen i 'Frances Ha' er venskabet mellem Frances og Sophie, der bliver karakteriseret som et platonisk kærlighedsforhold. Sophie fremstår da også langt vigtigere for Frances end romantiske forbindelser til det modsatte køn. Samme berøringsangst med kærligheden gør sig imidlertid ikke gældende for Sophie. Da hun beslutter at rykke ud af deres fælles lejlighed for at flytte sammen med sin kæreste, ryster det Frances i sin grundvold.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her