Morgen i Danmark, år 2020. Køleskabs-appen giver forslag til middagsmaden og opremser tilbuddene i de lokale supermarkeder, baseret på typiske indkøbsvaner. En chip i bilen fortæller forsikringsselskabet hvor mange gange fartgrænsen blev overtrådt på vej til ungernes skole, og præmien stiger derefter. I frokostpausen kommer et skræddersyet, individuelt udvalg af nyheder frem på skærmen. Chefen tjekker arbejdseffektiviteten gennem tastaturets automatiske liste over anslag og overvåger helbred og blodtryk gennem sensorer i musen. Om aftenen tilbyder fjernsynet venligt en liste over film som passer til sindsstemningen udledt fra tweets og updates.
Vi sætter flere og flere digitale fod- og fingeraftryk. Hver opkobling til mobilnetværk kortlægges præcist af GPS-satelitter; hvert museklik på de sociale netværkstjenester afgiver varige spor. De enorme datamængder som vi genererer hver dag har så mange anvendelsesmuligheder, at den demokratiske, politiske proces knap nok er begyndt at tage stilling. Kan politikerne følge med udviklingen og fortsat holde tøjlerne, når teknologien buldrer fremad?
