”Hvis A’ var blevn’ inviteret til uijlandet på førsteklasse, havde A’ nok også takket pænt ja”. Nogenlunde sådan besvarede en af gyllebaronerne, som har været mangeårigt medlem af Venstre, spørgsmålet om kritikken af Lars Løkkes fornemme rejsekultur i GGGI i TV2 nyhederne i sidste uge. Svaret indrammer glimrende, hvorfor Lars Løkke ikke tidligere har studset over sit forbrug. Forbruget falder ikke udenfor rammerne af den måde man tænker på i Venstre og i baglandet generelt. Historien byder på masser eksempler på at Venstre (måske særligt post Uffe Ellemann) har været lige nøjagtig der hvor det kan betale sig at være. Brixtofte drak vin en mass for Farum-borgernes penge, Lars Løkke førte sig frem på de lokale diskoteker som Amtsborgmester og igen som formand for GGGI er den gal. Hvad er det som gør smagløs fremturden for skattemidler til noget særligt Venstre karakteristisk?
Det har jo aldrig været en kongstanke i Venstre at udvise personlighed anstændighed med skattekronerne, dertil har beruselsen fra baglandets gyllestank simpelthen været for stor. Det er stadig ånden og stanken fra gyllebaronernes gyllelaguner, der klæber sig til Venstre. Dømmekraften med brugen af skattemidler synes at være forsvundet i en odeur af tilbygninger af grisestalde, ture til Dubai og dyre BMW’er. Nuvel har Venstre i noget omfang fremturdet med en spare dagsorden. Den ser dog ikke ud til at gøre sig gældende for partiets egne spidser. Lars Løkke sagen har bidraget til at bekræfte dette én gang for alle. Uanstændigheden og smagløsheden er ganske udtalt i partiets kultur, og partiets løjtnanter har uforligneligt forsvaret denne kultur i forbindelse med Løkke-sagen, uden at de selv har kunnet se det. Det er i orden at flyve på første klasse, blot man “beklager” dette efterfølgende, synes at være parolen.
