Selv efter atten afsnit har den overbærende danske kriminalbetjent ikke fået lært sin svenske kollega samtalens spilleregler i DR-serien "Broen". Det står nærmest dårligere til med den kvindelige hovedperson Sagas syndrom og sociale skyklapper. Derfor er "Broen" et manifest for konversationens kunst, men på en helt anden måde end Emma Gads attenhundredetals-elegance. I "Broen" er fundamentet for forståelse blotlagt, skrøbeligt og uforløst nærmest hver eneste gang Saga taler. Ligeså kuldslået som billedsiden og thrillerplottet minder seriens dialoger os om, at samtale ikke fremmer forståelsen af sig selv, men støtter sig på en vind og skæv konstruktion af social orden.
For den opmærksomme seer er det tydeligt at den kvindelige hovedperson Saga Norén har skiftet karakter i anden sæson af den dansk-svenske krimiserie "Broen". I første sæson var Saga blottet for empati, men ikke rigtig klar over det, og Kim Bodnias efterforsker måtte bestandig agere personlig coach i elevatoren. I denne sæson er Saga derimod bevidst om omverdenens forventninger, men nægter at empati og udglatning kan være et mål i sig selv. Hendes følelsesstumper er blevet dækket af et lag aggression, og i visse situationer virker Sagas Aspergers rastløs og frustreret, hvis ikke ligefrem stupid.
