Hvis du på noget tidspunkt inden for de sidste par måneder, på noget som helst tidspunkt har åbnet for, gået ind på eller lukket op, noget hvor der står Politiken, så har du måske hørt om deres debattør- og kritikerskole. Skolen var tiltænkt som et sted hvor vovede og ambitiøse unge samfundsborgere med noget på hjertet, kunne lære at udfolde sig skriftligt og komme med de nye og friske meninger til debatten.
I stedet er det blevet en hundepark for en flok akademikere. En hundepark hvor en masse mænd i skjorter og damer i strik, render rundt og sniffer til hinandens numser, mens tilfældige bunker af afføring samler sig rundt omkring.




























