Chris Bjerknæs taber småkagerne, griber til stereotype fordomme og angriber på fulde gardiner det liberale ungdomsoprør i sit indlæg. Chris kan meget vel betegnes som en fordelingspolitisk, forandringsangst socialdemokrat og værdipolitisk en forstokket konservativ.
Hans væld af stråmænd kan opsummeres ganske kort i to dele. Den første er, at liberalister intet sikkerhedsnet og sammenhold ønsker, og derfor vil vi alle ende ulykkeligt. Det næste er, at liberalister ønsker at smadre alt kultur og fælles værdier. Ingen af delene kunne naturligvis være længere væk fra virkeligheden.




























