Jeg er så træt af at skulle forsvare mit valg af uddannelse. Når jeg fortæller, at jeg læser Film- og Medievidenskab, bliver folk som regel fjerne i blikket. De rynker brynene og spørger med forundring og skepsis i stemmen: »Så du ser rigtig mange film... Hvad har du så tænkt dig at bruge det til?« Spørgsmålet indkapsler på perfekt vis den erhvervsfikserede tilgang til uddannelse, som humaniora lider så grueligt under for tiden. En tilgang, der giver de humanistiske uddannelser et ufortjent blakket ry.
Igennem de senere år har en helt central problemstilling inden for de humanistiske uddannelser nemlig været, hvordan man drejer dem mest effektivt mod erhvervslivet. Den økonomiske krise har kun gjort situationen værre. Det store fokus på job- og vækstskabelse tvinger konstant de 'bløde' humaniorafag til at retfærdiggøre deres eksistens. Jeg finder ærlig talt dette endeløse forsvar for mit studieområde ret anstrengende.
