Lyt til artiklen
Forleden udkom Yahya Hassans familie med en ny bog som refleksion over hans forfatterskab. I den skriver hans bror Abdullah: »Der er efterladt et mørkt hul, hvor mit hjerte sad engang. Min menneskelighed forlod mig som lille. Jeg er så hærdet, at jeg forårsager smerte for den, som rører ved mig«.
Det rammer mig at læse de linjer. Måske fordi jeg selv har haft volden tæt på. Men også fordi jeg har set, hvad den gør uden omsorgspersoners indgriben. Den ærlighed som Abdullah udviser i de linjer er bemærkelsesværdig. Men den er desværre realiteten for alt for mange af dem, der sidder i vores fængsler i dag.
