Du skal ikke regne med, at et eneste medie vil skrive om dig«, sagde en anmelder til mig, da jeg stod på randen af min første romanudgivelse. Sætningen blev spyttet ud, efter at jeg havde fortalt, at jeg skrev fantasy, hvilket ikke var finkulturelt nok til boganmelderne og medierne, måtte jeg forstå.
Jeg har kun knap et år bag mig som udgivet forfatter, men jeg har været udgivet længe nok til at danne mig et overblik over reaktionerne, når jeg i branchen fortæller, hvilken genre jeg skriver i.