Det er morgen i familien Danmark. Juletræet er for længst båret ud. Nytårsraketterne brændt af. Januarkuren begyndt – og afblæst igen.
Men det er stadig koldt og mørkt udenfor. Og der er langt til vinterferien. Inde i stuen hygger de små sig med tegnefilm, mens havregryn og cornflakes lægger bunden til dagens udfordringer i de små maver.
Det er snart tid til, at familien skal ud i kulden. Afsted mod børnehave- og skolestart kl. 8. Men først skal ungerne have tøj på. Derfor sætter far og mor Bluey på pause. Den gode stemning forsvinder på et splitsekund. Børnene bliver vrede. De har set flere afsnit allerede. Men var liiiiige midt i det allerbedste, da far og mor fik slukket. Der bliver råbt og skreget. Tryglet. Og forhandlet.
Det er tydeligt, hvor godt skærmen har haft fat i de små – og autoplay-funktionen hjælper helt bestemt. Det, der skulle være en hyggelig morgen, ender i kaos og gråd. Far og mor bliver sure. Børnene skuffede. Og ingen fik den gode start på dagen, som alle ellers drømte om.
Lyder det bekendt?
Det gør det for forældre som os og i familier som vores. Og vi tror, mange danske børnefamilie kan se sig selv i situationen – eller i en der ligner. Siden vi fik smartphones, tablets, sociale medier og børnefjernsyn 24/7, så er skærmen blevet en fast følgesvend i stort set alle danske familier.
Det er der kommet meget godt ud af. Vores børn bliver tidligt digitale. Både selv og i fællesskab med andre. De får adgang til magiske børneuniverser som DR’s Ramasjang. Universer vi kun kunne drømme om, da vi var børn og måtte nøjes med ’Fjernsyn for dig’ i 30 min. om dagen.
Det bliver også lettere for vores børn at lære, udtrykke sig kreativt og løse problemer på egen hånd.
Tænk bare på de mange nye muligheder, vores børn har fået for at udfolde sig. I dag er det lige så let at lave sin egen musikvideo med vennerne eller at game med børn på den anden side af Jorden som at tegne en tegning eller lave en perleplade.
Det skaber alt sammen nye muligheder for læring, leg, underholdning og kreativitet. Og med nye onlinefællesskaber får grupper i vores samfund, som måske tidligere har haft svært ved at danne relationer, en god træningsbane at øve sig på.
MEN – for der er et men – der er også store udfordringer ved, at sociale medier, doomscrolling og autoplay nu fylder lige så meget i børneværelset, som bøger, dukker og fodbolde gjorde for 20 år siden.
Vores børn sover mindre og dårligere. De bliver dårligere til at koncentrere sig, fordi de konstant ser videoer, der træner dem til – kun – at være opmærksomme i 5, 7 og 10 sekunder ad gangen. De læser færre bøger. Kommercielle algoritmer gør vores børn afhængige, og de bliver bange for at gå glip af ting i det digitale rum.
De møder mobning og upassende indhold. Men vigtigst af alt: Når vores børn og unge bruger op mod 5-6 timer om dagen på skærmen, så går de glip af masser af leg, fysisk aktivitet og øjenkontakt med andre mennesker. Vi mister kort sagt tid, nærvær, relationer og alle de mange goder, der er ved at være fysisk tæt på andre mennesker. Design, algoritmer og forretningsmodeller, som junker vores børn, udfordrer ikke bare deres fysiske sundhed. Men også deres mentale velbefindende.
Disse udfordringer har vi dog alt for længe ladet børn, unge og forældre stå alene med. Det er ikke rimeligt. For udfordringerne er skabt af kommercielle techgiganter, der tjener styrtende på de afhængighedsskabende platforme og algoritmer, som netop er designet til at fange og fastholde opmærksomhed. Vi har endnu ikke fundet effektive veje til at regulere techgiganterne. Her må EU på banen. Men der er faktisk meget, vi selv kan gøre her i Danmark.
Vi har kendt til de skadelige effekter af rygning og alkohol meget længe. Alligevel har det taget os årtier at få styr på konsekvenserne for både individer og samfund. Og kampen mod misbrug er stadig i gang. Den slags langmodighed har vi ikke tid til, når det kommer til techgiganternes tagfat-leg med vores børns hjerner.
Vi ved allerede meget om effekterne af smartphones og sociale medier. De er markante. Og desværre tyder meget på: overvejende negative. Noget må gøres. Vi er den første generation, der ser de mange skadelige konsekvenser af smartphones og sociale medier. Derfor må vi også være de første til at handle. Effektivt og konsekvent. Danmark er kendt ude i verden som landet med de stærke fællesskaber.
Vores andels-, højskole- og arbejderbevægelse er vidt berømte. Det samme er vores stærke sammenhold under coronakrisen. Nu er tiden komme til at danne et nyt fællesskab i Danmark. Et fællesskab, hvor politikere og forældre tager hinanden i hænderne. Tager ansvar. Og træder i karakter over for techgiganterne. Sunde digitale børneliv kommer ikke af sig selv. Vi har alt for længe ladet forældre og familier stå alene med de mange udfordringer og dilemmaer. Nu inviterer vi til at tage kampen i fællesskab.
Derfor gør vi i dag noget, vi aldrig har gjort før. Vi er alle socialdemokrater, men i en travl hverdag er det ikke ofte, vi har mulighed for at sætte hinanden stævne og finde fælles svar på, hvordan vi gør fremtiden markant bedre for de borgere, vi hver dag tjener. Men når problemet er så presserende, så indgribende og med så potentielt store konsekvenser som her, så må også vi tænke nyt. Socialdemokratiet skal og vil i offensiven for børn og unges trivsel.
Sammen tager vi i dag de første skridt mod, hvad vi håber, kan blive et fælles dansk svar til techgiganterne: en ny national alliance for sunde digitale børneliv. Smedet efter skønneste dansk tradition: på tværs af nord og syd, øst og vest – høj og lav – land og by. Vi må have hele Danmark med for at kunne gøre en forskel.
Når der i november har været valg til kommuner og regioner i Danmark, håber vi fem til sammen at repræsentere ca. 1,5 mio. danskere samt 300.000 børn og unge under 18 år. For så mange bor der nemlig i Aalborg, Aarhus, Odense, Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor vi kæmper for at være borgmestre efter nytår.
Vi drømmer om at give alle de borgere, der bor her, et sundt digitalt liv. Hele livet. Og især om at give børn og familier en god start på deres fælles digitale liv.
Derfor sætter vi i dag et mål, som, vi håber, vil vinde gehør over hele landet. Vi håber, det over tid vil vokse sig til et fyrtårn for børn og familier verden over. Et fyrtårn, som viser, hvordan man som samfund kan skærme sine børn, unge og familier mod de negative konsekvenser af skærme og sociale medier.
Den model, vi foreslår, er ganske enkel. Den bygger på viden og anbefalinger fra forskning og myndigheder. Og står på to ben: For det første indeholder den en række anbefalinger til skoler, SFO’er og klubber.
For det andet en række anbefalinger til forældre. Grundtanken er, at hjemmet og skolen (inkl. SFO’en og klubben) udgør de primære livsarenaer for alle børn i Danmark. Så kan vi skabe gode rammer for sunde digitale børneliv i disse arenaer, så er vi nået langt ift. den digitale dannelse og uddannelse af kommende generationer.
Anbefalingerne til skoler, SFO’er og klubber handler først og fremmest om at gøre dem mobilfri og således kun bruge skærme, når det sker voksenstyret, fagligt, pædagogisk og didaktisk funderet – og med henblik på aktiv brug hos børnene. Samtidig anbefales det, at skolerne opsætter firewalls og begrænser fritekstsøgning. Så skærmene faktisk bidrager til læring og digital dannelse – og ikke bruges til alt muligt andet, som blot er forstyrrende elementer i børnenes skoledag.
Anbefalingerne handler også om at tilbyde skærmfri rum, pauser – samt alternativer i frikvarterer og fritidstilbud. Kort sagt at slå ring om nogle af de få fysiske fællesskaber, vores børn har tilbage. Og endelig handler de om at styrke samarbejdet med forældrene. Så det bliver et fast punkt på alle forældremøder, at klassens digitale liv tages op til drøftelse.
Det vil give alle forældre i Danmark et fællesskab at dele tvivl, bekymringer og dilemmaer med, når det kommer til smartphones, sociale medier, gaming og meget andet. Noget, vi tror, mange kan have brug for.
Samlet set skal anbefalingerne sørge for, at skolen, SFO’en og klubben bliver leve- og læringsrum, hvor vores børn lærer at opøve digitale kompetencer, men samtidig skærmes for de negative sideeffekter som smartphones og sociale medier også har. Med fælles rammer, som gælder alle. Så forskelle i digitale muligheder ikke giver anledning til splid i klasse- eller skolefællesskabet.
Det er skolebestyrelsen på den enkelte skole, der endeligt fastlægger skolens skærmpolitik, og skolelederen, der omsætter politikken i skolens hverdag. Begge dele sker med udgangspunkt i ‘følg-eller-forklar’ princippet. Det vil sige, at en skole kan undlade at følge de anbefalinger, vi har ridset op. Men så skal den forklare, hvorfor den har valgt ikke at følge anbefalingerne.
Anbefalingerne til forældrene har en lidt anden karakter. De handler bl.a. om at starte snakken med sine børn om skærme og sociale medier tidligt på en god og tillidsvækkende måde, så børnene får lyst til at dele deres digitale oplevelser. Og om at være en god digital rollemodel.
For børn gør ikke, hvad vi siger. De gør, hvad vi gør. Derfor er det op til os selv at give dem gode vaner med videre. Det anbefales også at vente med at give børn smartphones så længe som muligt (gerne indtil 8. klasse), at følge aldersgrænsen for sociale medier (15 år uden forældretilladelse) og at bruge de muligheder for forældrekontrol, som sociale medieplatforme faktisk giver. Dette vil sikkert være kontroversielt for nogle. Og endnu flere vil være nervøse for, om netop dette vil holde deres barn uden for fællesskabet.
Men vi tror på, at de før omtalte forældresnakke i klassefællesskabet kan være med til at skabe fælles rammer, som sikrer, at alle børns behov tilgodeses. Og så mener vi faktisk godt, at introduktionen af smartphones og sociale medier kan vente, til børnenes hjerner og sociale kompetencer er væsentligt mere udviklede, end tilfældet er, når de i dag får telefoner.
Modellen er allerede indført på Frederiksberg, hvor en enig kommunalbestyrelse står bag beslutningen om, at alle skoler og forældre i kommunen skal tilbydes anbefalingerne. Efter et valg ønsker vi at indføre lignende modeller i landets fire største byer: København, Aarhus, Odense og Aalborg med de politiske flertal, som lokalt er villige til det.
Det vil betyde, at de ca. 225.000 børn og unge, der bor i disse fire kommuner (og Frederiksberg), og som i dag er under 16 år, vil få mulighed for at leve sundere digitale liv. Og måske endnu vigtigere: Vi skaber rammer, som gør, at alle børn, der starter i skole i disse kommuner i fremtiden, vil blive en del af en generation, som er langt bedre digitalt dannet og uddannet, end vi har set før.
Men ambitionerne stopper ikke her. For hvorfor skal et sundt digitalt liv kun være børn i landets største byer forundt? Det skal alle børn over hele landet da have mulighed for at få del i. På dagen, hvor alle landets kommunale børnepolitikere mødes i Aalborg til topmøde, sender vi fem derfor en dybtfølt appel til alle de mange ildsjæle, som møder op: Lad os sammen give alle Danmarks børn en god start på deres digitale liv med sunde digitale vaner.
Vi håber, at mange af jer læser denne kronik på vej mod Aalborg. Og på vejen hjem til jeres kommuner igen vil overveje, om den model, vi skitserer her, kunne være en hjælp for børn, unge og forældre i jeres kommune. Det afgørende er ikke det præcise design eller den konkrete ordlyd.
Men hvis vi om et år, når vi igen mødes til topmøde, kan sige til os selv og hinanden: Nu har alle kommuner i Danmark faktisk en model, som skaber rammen for, at kommunens børn og unge kan leve sunde digitale liv. Mon så ikke vi i fællesskab har skabt et landemærke, som vil stå i mange år og blive betragtet som et mønstereksempel på, hvordan politik faktisk kan være med til at gøre menneskers liv bedre?
fortsæt med at læse
