Jeg er ikke en porcelænsfigur. Jeg er ikke venstrefløjens skrøbelige, lille trofæ, som kan pakkes ind i vat og udstilles i en offermontre på det identitetspolitiske museum. Jeg er et menneske, på lige vilkår med alle jer andre. Jeg er i stand til at tænke og handle myndigt og selvstændigt, og jeg nægter at lade min seksuelle orientering være adgangsbillet til venstrefløjens ideologiske meningsmonopol.
Hvis vi afviger fra manuskriptet, er vi ikke længere »rigtige« LGBT-personer
Lyt til artiklenLæst op af Lucas Emil Zukunft
11:23
Henter...
Venstrefløjen har i årtier slået sig op på at være minoriteternes forsvarer. En prisværdig kamp, jeg da også gerne skal anerkende, har medført positive forbedringer. Men kæden er hoppet af. Kampen for lige rettigheder er erstattet med de olympiske lege i krænkelseskapital.
Derfor var det ikke tilstrækkeligt, at homoseksuelle blev accepteret som ligeværdige samfundsborgere. At vi fik lov at være her, præcis som vi ønskede. Nej, for venstrefløjens narrativ om systematisk undertrykkelse skal holdes ved lige, og derfor måtte nye kategorier til. Ind kom krænkelsesbingopladen, hvor der tilføjedes en uendelig række kasser, vi derefter kunne hoppe ned i for at holde krænkelseskapitalen ved lige.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.