Lægmænd skal medvirke i straffesager. Det står nærmest bøjet i neon i vores grundlov. Og det er godt. Erfaringerne fra enevælden med domstole, hvor skylden og straffen kun blev vurderet af juridiske dommere var ikke gode. Derfor blev det bestemt, at lægmænd – borgere uden juridisk baggrund skulle være en del af dommerpanelet.
I godt 28 år har jeg haft stor fornøjelse af at arbejde sammen med lægmænd i landsretten. I de mindre alvorlige straffesager har lægmændene optrådt som domsmænd og i sager om manddrab og lignende har det været som nævninger.



























