Kronik afMads Strarup

Forfatter og vicerektor på Herlev Gymnasium & HF – og storebror til en lillebror.

Min lillebror har villet være soldat, så lang tid tilbage jeg overhovedet kan huske. Måske har han engang haft andre karrieretanker, men det er totalt overflødigt. Det har været svært for mig at acceptere og leve med.

Min bror skulle i krig. Aftenen før skrev jeg, at han havde min fulde opbakning. Det var svært at sende den

Lyt til artiklen

Da min lillebror for snart 14 år siden tog tilløb til sin militære karrierevej, var jeg ikke overrasket. For jeg vidste det. Hvis jeg var noget, så var jeg bange. Vi havde ikke tradition for den slags i vores familie, og jeg kendte ingen andre, der havde valgt den vej eller noget, der mindede om den. Så hvad gør man?

Jeg valgte at skrive en slags dagbog, når tanker pressede sig på. Om de tanker jeg gjorde mig, og om hvordan jeg som storebror dengang følte ved, at min lillebror potentielt skulle i krig.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her