Kronik afSara Lynge Skovhede
Global diversity, equity & inclusion Lead
Min far blev påkørt af en bil, der kom fra en sidevej og ikke overholdt sin vigepligt. Det endte med at koste ham livet. Efterfølgende mødtes vi med den bilist, der ramte ham i et konfliktråd. Hun var et helt almindeligt menneske, lige sådan et menneske, min far ville kunne lide.
Hun sad med røde øjne foran retslokalet, omgivet af sin familie. Jeg gik hen mod hende, og hun rejste sig. Jeg lagde armene om hende og hviskede: »Lige om lidt er det overstået, og så kan vi alle komme videre«.
Ti måneder tidligere ved frokosttid modtog jeg et opkald fra min mor. Min far var på vej mod Rigshospitalet i ambulance, og hun vidste ikke meget andet end, at han var blevet påkørt på cykel og var ved bevidsthed. Mit hjerte sank, og jeg kørte straks fra arbejde.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
