I film som ’Midt om natten’ er skurkene samfundet og publikum ender med at holde med de marginaliserede, selv om de lever uden for samfundets normer. Hvorfor holder vi ikke med de samme grupper i dag, når politiske fortællinger og lovgivning fortsat fremstiller dem som problemer?
Der går en lige linje fra skurkene i ’Midt om natten’ til klapjagten på beboerne i de såkaldte parallelsamfund
Lyt til artiklen
Henter...
Vi er på lovens grund, når vi nu rydder denne rotterede«.
Replikken falder fra Kai Buhmann i Erik Ballings ’Midt om natten’ fra 1984, men den kunne være taget direkte ud af den nutidige debat om Danmarks parallelsamfund. For når politikere i dag taler om utryghed og nødvendige indgreb, gentages en velkendt bevægelse: Først udpeges et sted og en gruppe som problematiske, derefter fremstilles indgrebet som både uundgåeligt og legitimt.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.