Formueskat er et varmt emne i valgkampen 2026, efter at Socialdemokratiet, Enhedslisten og SF har foreslået at lægge en ny skat på de rigeste danskere.
Tanken er ikke ny. Allerede i 1542 måtte den danske adel betale en engangsskat på 5 procent af deres formuer for at hjælpe kong Christian den Tredje af med en tyngende krigsgæld. I 1789, hvor Danmark blev rodet ind i den svensk-russiske krig, eksperimenterede man med en engangsskat på ½ procent af nettoformuer over 4000 rigsdaler. Den var baseret på selvangivelser, og staten lovede at brænde alle papirer, når skatten var i hus, så skatteyderne ikke kunne få den tanke, at staten igen kunne finde på at opkræve den slags skatter!
I nyere tid havde Danmark en formueskat i hele perioden fra 1903 til og med 1996. Frem til 1990’erne havde 12 europæiske lande en formueskat; i dag er det kun tre lande i Europa (Norge, Spanien og Schweiz), der pålægger en formueskat. Så nytter det noget?


























