De fleste danskere kender følelsen. Man træder ind i skoven, og pludselig falder verden til ro. Lyset bliver blødere, lydene ændrer sig, fuglene synger, hjortene brøler, og vinden rusker i trækronerne. Duften af fugtig jord, synet af store træer og blomstrende urter minder os om, at skoven er langt mere end træer. Den er et levende økosystem.
Netop derfor bør skovpolitikken ikke kun handle om, hvor mange hektar skov Danmark får. Den bør handle om, hvilke skove vi skaber. Mit budskab er enkelt: Danmark har brug for klogere skove. Skove, der fra begyndelsen planlægges som robuste, naturnære og artsrige skovlandskaber, hvor produktion, biodiversitet, klima, grundvand, vandmiljø, friluftsliv og folkesundhed tænkes sammen.




























