I Danmark blev børnelovgivningen ændret i 1937, så børn født uden for ægteskab kunne få fastslået en juridisk far og dermed blandt andet få ret til navn og arv efter ham. Men de samme regler blev ikke indført i Grønland.
Disse børn havde ikke krav på at kende deres biologiske far, ligesom de ikke kunne tage hans efternavn eller arve efter ham. Først i 2014 blev lovgivningen ændret, så mennesker, der var blevet juridisk faderløse under de gamle regler, fik mulighed for at rejse en faderskabssag. Dermed kunne et fastslået faderskab blandt andet få betydning for navn, slægtskab og arveret.
Set med nutidens øjne er det svært at forstå, hvorfor man accepterede denne forskel. Hvorfor skulle børn i Grønland ikke have de samme rettigheder som børn i Danmark?
