Som borgmester i København er det svært at færdes på gaden uden at blive opsøgt af københavnske forældre, der er bekymrede for deres børns skolegang. Bekymrede for fagligheden, trygheden og integrationen. Forældrene er nervøse for, at deres børn ikke bliver rustet til fremtidens udfordringer. De er bange for de mange historier om mobning og happy slapping. »Og hvorfor skal skolebygningerne være så nedslidte og undervisningsmaterialerne så forældede«, spørger de mig. Nogle skoler er rigtig gode, og mange lærere gør et fabelagtig godt arbejde. Men at det står galt til, viste den københavnske PISA-undersøgelse i 2004. I alt 25 procent af eleverne forlader 9. klasse uden at kunne læse og regne ordentligt. For de tosprogede er tallet 55 procent. Altså har vi ikke været gode nok til at lave folkeskole i København. Ikke modige nok til at se problemerne i øjnene og lægge berøringsangsten i katederskuffen. Når det, vi har prøvet, ikke virker, så må vi prøve noget andet. Nu vil vi vende nederlagsstemningen en gang for alle. Den holdning har der været historisk enighed om i Københavns Borgerrepræsentation både før og efter valget. Da jeg tiltrådte som skoleborgmester, stod det derfor klart, at vi havde en historisk chance for at løfte folkeskolen og samle partierne om en ny plan. Umiddelbart efter årsskiftet nedsatte jeg en hurtigtarbejdende indsatsgruppe i forvaltningen, og uden skelen til politiske dogmer kastede vi alle forslag og ideer op i luften til politisk diskussion. Vi har haft lange forhandlingsrunder, og alle er blevet hørt. Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti og mit eget parti, SF, er med efter en hidtil uset positiv proces på Københavns Rådhus. Kun de bedste af alle ideer er taget med, samtidig med at alle partier kan genkende deres politik, og vi står nu med et forlig, der rummer nytænkning i et omfang, så eksperter mener, at den københavnske folkeskole kan komme til at skrive danmarkshistorie. Først og fremmest er der fokus på fagligheden. Børnene skal lære at læse og regne før 3. klasse. Det er i klasselokalet, det foregår, og derfor kommer alle københavnske lærere nu på efteruddannelse inden for de næste to år. Der bliver fulgt op på hver enkelt skole med test, så skolerne kan se, om de rent faktisk gør fremskridt. Men forliget indeholder mange andre ting: En bedre fordeling af elever med indvandrerbaggrund. En håndfast indsats imod mobning og den rå omgangstone, der er et problem på skoler over hele landet. En flerårig milliardplan for en massiv renovering af skolerne og en lige så bindende aftale om køb af de nødvendige grunde til skoler og institutioner i de nye byområder. Folkeskoleforliget er også en aftale om styrket fokus på daginstitutionerne. Det lærende barn er også det legende barn. Stort set alle børn i København går i vuggestue og børnehave, og hvad er mere indlysende end at bruge den ekspertise, der findes hos pædagogerne til at forebygge problemer tidligt og bryde den negative sociale arv? Det politiske mål er klart: De københavnske folkeskoler skal være landets bedste. Folkeskolen skal være alle forældres naturlige førstevalg. En beslutning om at sætte sit barn i den københavnske folkeskole skal være et valg, forældre foretager uden bekymring og med vished for, at deres børn går en tryg og personligt og fagligt udviklende skoletid i møde. Jeg vil her sætte lidt flere ord på nogle af hovedinitiativerne i forliget: Bedre fordeling af børn: I København bygger vi på forældrenes valg. En Megafonundersøgelse i efteråret viste, at et overvældende flertal af tosprogede familier i København selv ønsker, at deres børn skal gå i skole med mange danske elever. Så hvorfor bruge tvang til noget, forældrene selv ønsker? Vi starter allerede i daginstitutionerne og har nu succes med at få også etniske minoritetsfamilier til at sende deres børn i daginstitutionerne. Samtidig sætter vi penge af til en omfattende plan, som fordeler børnene bedre bl.a. ved at reservere pladser til tosprogede børn på institutioner med mange etnisk danske børn. På samme måde udstrækkes den såkaldte københavnermodel på folkeskoleområdet nu til hele byen. I nogle kvarterer ændres skoledistrikterne, så de bliver mere blandede, både etnisk og socialt. I andre kvarterer får tosprogede familier et tilbud om en frivillig fordeling, så børnene kommer på en skole med flest etnisk danske elever. Vi har sat os målet, at der skal være mindst 50 procent af sidstnævnte i hver ny børnehaveklasse. Test og styrket ledelse: Fagligheden skal styrkes med efteruddannelse til alle lærere og en hel vifte af tiltag. Indsatsen skal følges nøje og straks justeres, hvis den ikke virker efter hensigten. Derfor er det nødvendigt med både evalueringer og test og en langt stærkere ledelsesmæssig indsats. Vi vil forbedre evalueringskulturen. Måle, teste og kvalitetssikre den københavnske folkeskole. Ikke til offentliggørelse, rangordning og udhængning. Brug af test må ikke tage overhånd, og med for mange går helhedsorienteringen i undervisningen fløjten, som også lærerforeningens formand har understreget. Man får det, man måler, og derfor har det været vigtigt for os ikke kun at gennemføre faglige test, som regeringen ønsker. I København går vi langt videre. Vi vil nu også måle på børns livsglæde og livskvalitet. Det er så vigtigt for indlæringen, at børn trives. Så vi har nu gang i et udviklingsarbejde, der skal supplere de faglige test. Alle femårige børn vil blive sprogtestet for at sikre, at vi opdager både tosprogede og etniske danske børn med sproglige problemer, inden de starter i skolen. Samtidig er der forslag om at sætte flere midler af til institutioner med mange socialt udsatte børn, så vores mønsterbrydende arbejde kan komme op i et højere gear. Der vil ske målrettet efteruddannelse. Nye udviklingsprojekter sættes i gang, og der skal nyt fokus på et af barnets vigtigste skift i livet overhovedet: overgangen fra daginstitution til skole. På alle skoler ansættes nye ledelsesteam, som ud over skolelederen består af en administrator, en leder af pædagogisk center og en souschef. Dermed kan skolelederen komme væk fra computerskærmen og ud at lede skolen pædagogisk og personalemæssigt. Målet er, at de københavnske folkeskoler får landets bedste og mest kompetente ledermiljø. Skolelederne vil få bedre arbejdsforhold, men også blive mødt med tydeligere forventninger fra kommunen. Lederne får et gevaldigt løft i deres efteruddannelse, og der udvikles en egentlig lederuddannelse for de københavnske skoleledere. En ny type aftale beskriver år for år de vigtigste mål for skolens arbejde og bliver forskellig alt efter den enkelte skoles udfordringer. Skolelederen skal måles på helhedsperspektivet for skolen, blandt andet elevernes trivsel og faglige resultater, lærernes arbejdsmiljø og sygefravær. Hvis skolelederen lever op til den aftalte plan for skolen, er der mulighed for at supplere lønnen. Tryg skolegang: Den københavnske folkeskole skal fagligt være blandt landets bedste. Men det opnås ikke alene ved mere efteruddannelse, bedre ledelse på skolerne og en tidligere indsats. Ingen børn skal vågne med mavepine af skræk for skolegårdens mobberier eller gå hjem med hovedpine efter en dag med skrig og ballade. Lærerne skal forvente en klasse, der er klar til at modtage undervisning i en ordentlig omgangstone med respekt for hinanden og læreren. Her bliver skole-hjem-samarbejdet vigtigt. Skolerne skal gribe øjeblikkeligt ind ved forstyrrende adfærd og orientere forældrene, og forliget har stærkt fokus på hjemmebesøg og fælles forældresamarbejde mellem skoler og institutioner. Vi laver forsøg med socialrådgivere på skoler med mange socialt udsatte elever, og der er også forslag om besøg af skolen hos alle familier før skolestart. Alle skoler skal i fællesskab udarbejde en lokal tryghedsplan, der tydeligt viser skolens værdinormer og konkret beskriver, hvordan man griber ind over for forstyrrende og krænkende adfærd. Der bliver mulighed for støtte til blandt andet gårdvagtsteam, og lærerne får efteruddannelse, så de bliver bedre til at håndtere konflikter og skabe respekt i klassen. Også eleverne bidrager allerede selv til at løse konflikter og værne om den gode stemning i klasserne. Et forsøg med uddannelse af konfliktmæglere - ældre elever, som mægler blandt yngre elever - er en kæmpe succes, som vi nu udbreder til hele byen. De unge konfliktmæglere er også et stærkt argument for, at eleverne generelt skal inddrages mere, og det er også skrevet klart ind i forligsteksten. Forleden deltog jeg i et elevrådsmøde på Gerbrandskolen. Det var en fantastisk oplevelse at se, hvordan eleverne helt ned i de små klasser var med til at diskutere ordensregler på skolen og få markante ændringer gennemført. Børn og unge ønsker i den grad at blive taget med på råd - og vi får en langt bedre folkeskole, hvis de reelt også bliver det. Styrket faglighed - også for de stærke: Folkeskolen skal være et tilbud til alle børn, også de fagligt velfungerende. Vores svar er temaskoler med mulighed for dygtiggørelse på udvalgte områder. Flagskibe, der skal bringe stoltheden tilbage i folkeskolen, tage konkurrencen op med privatskolerne og lokke nogle af de næsten 30 procent af de københavnske børn tilbage. Flagskibene kan være idrætsskoler, som den vi netop har besluttet at igangsætte på Bellahøj Skole, eller en international skole med undervisning på fremmedsprog i alle fag. Det kan også være en science-skole med hovedvægt på de naturvidenskabelige fag. En skole med vægt på de musiske og æstetiske og kreative fag har også været foreslået. På Kildevældsskolen på Østerbro er man allerede nu ved at løbe en unik fodboldskole i gang, og ideen breder sig. Hvis vi vil skabe engagement og lyst til læring hos alle elever, skal vi også være kreative og vedvarende i udviklingen af nye undervisningsmaterialer. Forliget har især fokus på udviklingen af nye digitale undervisningsmidler, f.eks. den digitale skoletaske. Heldagsskole - fritidstilbud: Der er socialt udsatte områder i København, der samtidig er så geografisk afgrænsede, som f.eks. Tingbjerg, at en anden fordelingsmodel ikke gør en forskel. Herude vinker vi farvel til omkring 50 procent af børnene efter klokken 13, og det er sjælden fornuftige fritidsinteresser, de fristes af i stedet. På tre skoler laver vi derfor nu forsøg, som vi igennem hele forhandlingsforløbet har kaldt heldagsskoler, men som i stedet burde kaldes sammenhængende skole- og fritidsforløb. Eleverne er på skolen frem til sidst på eftermiddagen, men dagen bliver en varieret blanding af undervisning, lektiecafe, sport og fritidsaktiviteter. Heldagsskolen skal være en skole for både hoved, krop og også maven, fordi vi her laver forsøg med særdeles billig og sund skolemad. På heldagsskolerne skal et ligeværdigt samarbejde mellem lærere og pædagoger sikre barnets faglighed og udviklingsperspektiv, så alle børn får en mulighed for at fortsætte i ungdomsuddannelser efter endt folkeskole Sundhed og bevægelse: Elevernes sundhed og adgang til idræt og bevægelse er andre vigtige faktorer for elevernes faglighed. Inaktivitet og usund livsstil giver dårlige faglige resultater, og i 'Faglighed for alle' er der derfor forslag om en ekstra idrætstime til alle fra 4.-9. klasse. Der er i dag ti gange så mange overvægtige børn som for halvtreds år siden. Med forliget vil København give sit bidrag til at skabe et alternativ til burger- og colakulturen. Skolemadsordningen skal omlægges og gøres langt mere attraktiv. Allerhelst så jeg jo gerne gratis økologisk mad på alle skoler, og forhåbentlig bliver forsøget med mad på heldagsskolerne på sigt en løftestang til en permanent og udvidet ordning til alle skoler. Valget af børnenes skole er i langt højere grad blevet et egentligt valg. Mellem forskellige folkeskoler indbyrdes og et valg mellem folkeskole og privatskole. I 1970'erne gik kun 6 procent af de danske børn ikke i folkeskolen. I dag har 13 procent valgt privatskole, og i København er det hele 26 procent. Men det er værd at huske nogle afgørende kvaliteter ved folkeskolen, der tit går i glemmebogen i familiernes skolevalg og den offentlige debat: Folkeskolen er andet og mere end en skole. Mangfoldigheden i en socialt blandet folkeskole er en vigtig styrke for det danske samfund. Nogle familier har mange penge og store forhold, andre har måttet indrette sig mere spartansk. Den blandede skole lærer eleverne at gebærde sig i forhold til mennesker fra andre sociale og kulturelle miljøer. Her oplever vi i København netop nu en spirende, positiv udvikling, hvor almindelige forældre finder sammen i netværk for at få hinanden og andre til at vælge den lokale folkeskole. Det mest lysende eksempel er foreningen Brug Folkeskolen med udspring på Nørrebro. På Rådmandsgades Skole begyndte i alt 20 etnisk danske elever sidste år, og til det kommende skoleår er der foreløbig indskrevet i alt 34. På Hellig Kors Skole er andelen af etnisk danske elever i børnehaveklassen steget fra 2 ud af 41 elever i 2004 til 11 etnisk danske elever ud af 35 i nuværende skoleår. Til august starter 19 etnisk danske ud af i alt 47 elever. Tallene er glædelige beviser på, at engagementet nytter, og forældrenetværket Brug Folkeskolen knopskyder nu til flere skoler i andre bydele og skal have al vores støtte. En af de store gevinster ved det historisk brede forlig er: at vi nu kan give folkeskolen arbejdsro i flere år. Jeg håber også, at det store reformarbejde vil kaste lys over pædagogers og læreres arbejde og genskabe respekten og agtelsen for deres vigtige opgave. Fra politisk hold - fra SF til DF på Københavns Rådhus - lover vi at bakke op om en ny begyndelse for den københavnske folkeskole. Med faglighed for alle.