0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Litteraturen og markedskræfterne

Et udvalg under Kulturministeriet er i disse dage ved at lægge sidste hånd på en indstilling om yderligere liberalisering af det danske bogmarked. Hvis et litterært vækstlag skal gødes, vil det tage længere tid end en ministers valgperiode.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den gode bog lever og har det fint. Der både udgives og sælges flere bøger end nogensinde før herhjemme, selv om de enkelte titler kommer i stadig mindre oplag. Det kan godt være, at 'Da Vinci Mysteriet' og 'Harry Potter' ikke hører til de bøger, som anmelderne typisk vil definere som stor kunst, til gengæld har de, sammen med en hjemlig superbestseller som B.S. Christiansens 'Et liv på kanten', åbnet øjnene hos en helt ny læser - nemlig drengen/manden.

Kernelæseren på det danske bogmarked har ellers været den 30-45-årige kvinde med en mellemlang uddannelse, og man kan sige, at det hidtil har været hende, som forfatterne har skrevet til, og som forlagene og boghandlerne har forsøgt at sælge bøger til. Dette billede er nu begyndt at ændre sig, hvilket i sig selv er positivt, fordi der er grund til at tro og håbe på, at folk, der ikke plejer at læse, bliver sultne efter mere, når de har fået sig en god læseoplevelse.

Men selv om bestsellerne fylder uforholdsmæssigt meget i vores bevidsthed - bl.a. fordi medierne fokuserer på dem, hvilket er en del af problemet - udgør de dog kun promiller af det samlede titeludbud. Nok er det bestsellerne, som finansierer udgifterne for både forlag og boghandlere, men det er alt det andet - de danske og de oversatte romaner, digt- og novellesamlingerne, skuespillene, skole- og undervisningsbøgerne, ordbøgerne, rejseguiderne, kendis- og livsstilsbøgerne etc. - der betegner bredden og rigdommen i de 14.000 titler, der udgives om året i vort lille sprogområde. Egentlig ganske imponerende, når man tænker på, at der produceres bøger til en befolkning, der svarer til halvdelen af Londons!

Kan denne righoldighed i det litterære udbud fortsætte under et stadig mere liberaliseret marked?

Den øgede konkurrence har allerede sat sig nogle spor på det hjemlige bogmarked. Bl.a. er det blevet sværere for forfattere at trænge igennem hos redaktørerne, fordi forlagene er blevet mere kræsne med, hvad de antager. Et sikkert tegn på denne udvikling er de efterhånden mange 'hjemløse' forfattere, som på grund af for lave salgstal må se sig om efter en ny udgiver. Omvendt udgiver de fleste forlag også bøger, de på forhånd er næsten sikre på, at de vil tabe penge på, fordi der lige præcis er tale om kvalitet. Når man siger farvel til forfattere, skyldes det derfor næppe kun lave salgstal, men også, at man ikke finder materialet tilstrækkelig vigtigt eller godt.

Nogle vil hævde, at selv rigtig fine forfatterskaber stryges med et pennestrøg af de store, bundlinjefokuserede forlag, mens andre mener, det hidtil har været for nemt at få udgivet manuskripter uden tilstrækkeligt potentiale, hvorfor det kun er sundt at få gjort nåleøjet mindre. Fra 1950-1980 eksisterede der en stor mellemgruppe af skønlitteratur, som kom og blev solgt i pæne oplag, mens det i dag giver mere mening at tale om de tre kategorier bestsellere, smalle og virkelig smalle udgivelser, hvoraf især midtergruppen har tabt og taber terræn i disse år.

Vandene skilles også med hensyn til bibliotekernes dalende bogindkøb; nogle insisterer på, at biblioteket skal være det sted, hvor man kan finde alt og 'gå baglæns' i selv helt smalle forfatterskaber, mens andre holder på, at det ikke er bibliotekernes opgave at holde kunstigt liv i bøger, der ikke selv kan gøre sig gældende på markedet. Generelt opfattes det dog som en rigdom ved det danske bogmarked, at titeludbuddet er så varieret, også selv om for mange - og evt. for ringe - udgivelser kan være med til at mudre billedet og vanskeliggøre de virkelig gode bøgers gennemslagskraft både over for både anmeldere, boghandlere, biblioteker og læsere/bogkøbere.

Øget konkurrence har desuden ført til færre udgivelser af oversat litteratur, færre digte og flere erindrings- og samtalebøger med kendisser. Specielt nedprioriteringen af udenlandsk, ofte ikke-engelsksproget, litteratur er beklagelig. Forlagene forklarer sig med svigtende publikumsinteresse, der igen hænger uløseligt sammen med anmeldernes og bibliotekernes/boghandlernes manglende interesse. For hvad kommer først: hønen eller ægget? Hvordan skal læserne/bogkøberne kunne fatte interesse for udgivelser, der ikke bliver anmeldt eller bestilt hjem af boghandlere og biblioteker? Og hvorfor skulle boghandlerne eller bibliotekerne omvendt bestille bøger, som ikke har den store publikumsinteresse, på bekostning af de populære bøger, som læserne står i kø for at få?

Disse spørgsmål fletter sig ind i hinanden på kompliceret vis og har ikke nogen enkle svar eller løsningsmuligheder; men formentlig vil en øget liberalisering resultere i stadig færre oversatte skønlitterære titler. Måske fordi vi danskere er blevet mere selvtilstrækkelige jf. kulturministerens danske - og vel at mærke kun danske! - litteraturkanon, men også fordi stadig flere læser udenlandsk litteratur på originalsproget (voksne danskere læser p.t. en engelsksproget bog for hver seks dansksprogede).

Mest afgørende har den øgede konkurrence medført en større polarisering af bogbranchen. Det er en udvikling, som har stået på i årtier og vil fortsætte, selv om markedet uden tvivl ville have godt af en mere ligebyrdig konkurrence, bl.a. fordi det ville gøre det mindre afgørende for en forfatter at udkomme på et stort forlag for at opnå synlighed og gennemslagskraft. Samtidig ville en større jævnbyrdighed mellem forlagene vel også betyde, at man gjorde sig mere umage med sine produkter. Også af hensyn til demokratiet og ytringsfriheden er de monopollignende tilstande på bogmarkedet et problem, navnlig hvis forlag i stigende grad går sammen med massemedier og bliver til konglomerater à la Berlusconis i Italien eller Murdochs i ... ja, snart sagt hvor som helst!

Kulturminister Brian Mikkelsen har bedt bogbranchens parter og Konkurrencestyrelsen om at se på mulighederne for en yderligere liberalisering af området, bl.a. med udgangspunkt i bedre statistik og erfaringer fra udlandet, og udvalget står over for at skulle aflevere sin indstilling her i marts. Herefter skal kulturministeren så komme med sin indstilling til Folketinget. Allerede nu står det dog klart, at parterne befinder sig langt fra hinanden; medlemmerne af de to forfatterforeninger er skeptiske over for en øget liberalisering med helt frie priser, forlæggerne har sammen med Konkurrencestyrelsen indgået et kompromis om øget, men stadig ikke fuld, liberalisering, mens boghandlerne siden juli 2005 har krævet helt fri prisfastsættelse.

Det eneste, de fleste kan blive nogenlunde enige om, er, at udviklingen nok ikke står til at vende, dvs. at branchen aldrig vil kunne vende tilbage til den gamle fastprisordning