Det er kommet på mode at opstille 9-10 punkter, som skal danne grundlaget for et alternativ til den siddende regering.

Intentionerne er fine nok, men substansen er skræmmende uopfindsom – for ikke at sige provinsiel og forældet – og kun et minimum af punkterne tager højde for de udfordringer, som Danmark og resten af verden står over for de næste 20-30 år. Både højre og venstre taler om velfærd, men det er en velfærdssnak, som hører industrisamfundet og nationalstaternes æra til. Nationalstaterne i den betydning, som vi kender dem, findes ikke længere. Størstedelen af grænserne er simpelthen væk. Derfor er fremtidens nationalstater og deres regeringer nødt til at forholde sig til nogle helt andre ting, end vi er vant til. Desuden er det hvert år kun omkring 5-9 milliarder af det samlede offentlige budget på cirka 760 milliarder, der er til forhandling. Resten af budgettet er beregnet af to computermodeller ved navn ADAM og SMEC. 5-9 milliarder er naturligvis mange penge, men i en nation, hvor de fleste af os døjer med for meget mad og problemer, der hovedsageligt knytter sig til valget af fladskærm, kunne man måske overveje, om ikke velfærdsdebatten mest er et show på linje med X Factor: »Hvem synger en kendt sang bedst?«. Som vælger er jeg således lige ringe stillet, hvad angår regeringen og oppositionen. Jeg har derfor opstillet ti behov, jeg som minimum må have opfyldt som vælger, for at jeg kan sætte mit kryds noget sted ved næste valg. 1: Mer’ Menneskeret – utvetydig og proaktiv opbakning til menneskerettighederne både ude og hjemme. Værdierne og principperne i Menneskerettighedserklæringen af 1948 er ubetinget det fundament, som alle andre fantastiske ting i vores hverdag hviler på. Det er her, vi sikres ligestilling, retssikkerhed, ytrings-, forsamlings-, tros- og andre friheder, og det er her, vi beskyttes mod overgreb. Menneskerettighederne dukkede ikke op ud af det blå, men er produktet af en lang og sej proces. Det har taget os cirka 10.000 år, siden de første større civilisationer opstod, til vi gav hinanden rettighederne, og det vil være en katastrofe, hvis vi mister dem. Uanset om man er glødende socialist, ærkekapitalist, religiøs fundamentalist, intens fritænker eller et alment lallehoved, så er menneskerettighederne det, der gør, at vi kan leve dør om dør med hinanden. I en globaliseret verden bliver de kun vigtigere. 2: Danmark skal trives gennem samarbejde – fokus på EU og internationalt samarbejde; vi skal holde op med at se de øvrige nationer som konkurrenter Der er et mantra, som snart er slidt op i erhvervslivet, og alligevel hører vi det aldrig i politik: Fremtiden handler om netværk! Danmark kan kun overleve som nation, hvis vi sikrer vores autonomi gennem internationalt samarbejde med partnere, der bakker op om vores eksistens. Den globale økonomi er fløjtende ligeglad med vores nationale stemninger og kulturarv. Hvis vi skal overleve som unik nation, er det nødt til at ske i samarbejde med andre unikke nationer. EU, NATO, OSCE og de mange andre fællesskaber, vi er med i, er nødt til at indgå i vores hjemlige debat. Hvad gør de for os, hvad gør vi for dem, og hvordan påvirker vi bedst udviklingen i verden? Bangebukse, som ikke tør inddrage EU i en valgkamp, hører ikke hjemme i Folketinget. Dertil kommer, at den globale ’konkurrence’ kun er et spil med tabere. Der findes ikke nogen vindere i det lange løb, for konkurrencen udpiner klodens ressourcer undervejs. Mottoet om, at ’Danmark skal stå sig i konkurrencen’ hører fortiden og industrisamfundet til. ’Danmark skal trives gennem samarbejde’ er det, vi har behov for. Med til dette samarbejde hører så, at vi kæmper den til tider upopulære kamp mod korruption, og at vi højlydt kritiserer os selv og vores samarbejdspartnere, når vi/de ikke overholder de ovenfor nævnte menneskerettigheder. 3: En klogere verden – eksport af oplysning og demokrati Danmark og danske arbejdspladser har ikke brug for syv milliarder konkurrenter, vi har brug for syv milliarder oplyste, vellønnede demokrater, som vi kan handle med. Demokrati spredes ikke med våben – og slet ikke med torturbilleder fra lokale fængsler i besatte områder. Demokrati spredes med skoler, bøger, internet, fjernsyn, radio og folkeoplysning. Hvor mange bøger, tv-programmer, interaktive undervisningsforløb og lærerlønninger kunne vi ikke have fået for de penge, som Irakkrigen har kostet? I øjeblikket vinder fundamentalistisk religion frem mange steder, og jo mere sultne og vrede folk bliver, desto større søgning vil religiøse samfund få. I en globaliseret økonomi, hvor sygeforsikring og tryghed udelukkende er for den privilegerede minoritet, er religionen ofte den eneste redningsplanke, fattige mennesker kan klamre sig til. Uanset om det så er et løfte om et hinsides paradis, der måtte være deres eneste trøst. Religiøse samfund har den fordel, at deres missionærer gerne arbejder gratis i denne verden, fordi de forventer løn i den næste. For en europæisk skolelærer, gymnasielærer, forsker eller akademiker af den ene eller anden art er der ingen gevinst ved at rejse ud og sprede det glade budskab om naturvidenskab, oplysning og demokrati. Tværtimod er det dræbende for enhver karriere. Her har det oplyste, sekulære samfund et alvorligt problem, og den religiøse fordummelse en ublu konkurrencefordel. Hvis vores frie samfund skal kunne opretholdes med fredelige midler, er vi nødt til at betale for de fredelige midler nu. Ellers kommer vi til at bruge langt flere penge på militære ressourcer i fremtiden. Danmark har et fuldstændigt unikt demokrativærktøj, som vi desværre har gjort alt for at udsulte gennem de seneste år: højskolerne. Hvorfor giver vi dem ikke et boost og eksporterer dem? Gør det til en national målsætning, at konceptet skal kendes af hele verden, og gør Danmark til en udklækningscentral for oplyste demokrater. Vi kunne passende begynde med at invitere nogle afghanere og irakere hertil. 4: En organiseret verden – global hjælp til oprettelse af fagbevægelser Vi kan ikke konkurrere på prisen, og vi kan heller ikke overleve økonomisk blot gennem at uddanne os og konkurrere. Alene i Kina er der flere universitetsstuderende, end der er indbyggere i Norge, Sverige og Danmark tilsammen. Hvis vi som europæere skal kunne bevare vores levestandard bare nogenlunde, er vi nødt til at sikre, at den stiger i resten af verden. Dette kræver ordentlige arbejds- og lønforhold, og vi kan være fødselshjælpere og bidrage med vores erfaringer. Tænk, hvilken forskel det ville gøre, hvis fabriksarbejdere i Asien og Afrika kunne sige: »Den danske regering bakker os op!«. Og helt ærligt, hvad i alverden blev der af ’Arbejdernes Internationale’? Blev den byttet væk for en Weber-grill? 5: Danmarks børn skal have verdens bedste fremtid – massive investeringer i bæredygtig teknologi En modig økologi- og miljøindsats er ikke nok. Vi er simpelthen nødt til at tænke teknologien om. Vi er nødt til at opfinde produkter og produktionsmetoder, som ikke belaster miljøet, men som drager nytte af naturens egne processer og vedvarende ressourcer. Danmark har en veluddannet befolkning, som for en virkelig stor dels vedkommende er interesseret i miljøspørgsmålet. Hvorfor gør vi det ikke til et fælles projekt at blive verdens første økologiske, 100 procent bæredygtige og CO{-2}-neutrale nation? Hvis økologi og miljø blev kørt helt frem i front, og investeringerne fulgte med, kunne vi komme til at føre an i en international udvikling, som er bydende nødvendig – og uafvendelig. Der er faktisk mulighed for at konkurrere; ikke på produktion og afkast, men på originalitet og bæredygtighed. Og vinderne vil blive dine egne børn og børnebørn. 6: Sund økonomi kloden rundt – blandingsøkonomi, Fair Trade og regulering af globale finansmarkeder Der gnægges af og til i krogene over, at liberalisterne er blevet socialister, og socialisterne er blevet liberalister – hvis ikke der ligefrem grædes snot over, at ideologierne er blevet udvandede. Men, hey, hvad nu hvis vi rent faktisk har fundet en økonomisk model, som ikke er helt værst, og vi anerkender, at den heller aldrig bliver perfekt, men den giver nogle trods alt OK-resultater? Forudsætningen for vores kreativitet, velstand, overflod og rigdom er den private ejendomsret, det frie initiativ og den økonomiske belønning for at turde satse. Forudsætningen for, at den kloge ikke narrer den mindre kloge (alt for meget) er lovgivning og økonomisk regulering. De to faktorer har hånd i hånd skabt de samfund, som set i verdenshistorisk perspektiv er ubetinget sjovest, rigest og tryggest at leve i. Hvis både højre- og venstrefløj gad indrømme, hhv. at liberalismen alene ikke virker, og at revolutionen ikke kommer – og heller ikke er noget, man skal ønske sig – og hvis de ville være så venlige at sige det højt i diverse sværmeriske kredse i udlandet, så ville dansk politik og danske erfaringer kunne sætte et globalt fingeraftryk. Fair Trade er nutidens svar på vores egne fordums andelsbevægelser, og præcis som dansk velfærd voksede ud af en organiseret og velbetalt bondestand, så vil global velfærd og stabilitet være afhængig af, at tredjeverdens bønder kan leve (i frihed) af deres eget arbejde. Vi er nødt til at tænke økonomi som verdensøkonomi, og med klimaændringer forude kommer vi ikke udenom, at den nuværende globale økonomi ikke har værktøjerne til at redde sig selv. Selv uden tørke, oversvømmelser og folkevandringer står vi nu over for en global finanskrise på grund af amerikansk overbelåning af mursten. Kritik af den internationale økonomi må ikke overlades til stenkastende ngo’er. Vi har brug for en regering, som vil arbejde for ordnede internationale forhold. 7: Helhjertet humanisme – de rigtige valg og fravalg af ny teknologi I løbet af de næste ti år vil bioteknologi, nanoteknologi, informationsteknologi og psykofarmaka vende fundamentalt op og ned på, hvad det vil sige at være menneske. Når det bliver muligt at sætte det perfekte, sygdomsfri barn i verden, hvilke rettigheder skal så de uperfekte og syge mennesker have? Hvis vordende forældre ikke benytter muligheden og vælger fostre med visse ’skavanker’ fra, er det så stadig samfundets opgave at afhjælpe eller lindre disse skavanker senere hen? F.eks. hareskår, ordblindhed, sklerose, anlæg for kræft, psykopatiske træk, Downs syndrom etc.? Og hvis det ikke er samfundets opgave, skal disse mennesker så kunne tegne en sygeforsikring? Allerede i dag er vi mange, der grundet kronisk sygdom ikke kan blive medlemmer af ’Danmark’. Det er også allerede muligt at indoperere chips i hjernen på folk og f.eks. udstyre psykopater med empati. Et fantastisk tilbud, hvis psykopaterne indvilger i det frivilligt. Men kan det blive en form for behandlingsdom? Det er også muligt at ændre folks humør og tilbøjeligheder gennem medicin. Hvem skal træffe beslutninger om, hvem der skal idømmes hvilken behandling, og hvor mange kan idømmes medicinering eller hjerneoperation for at ændre deres personlighed? Vi er nødt til at blive helt klare i spyttet omkring vores grundlæggende, humanistiske værdier og insistere på, at alle mennesker er lige og har krav på et værdigt liv. Ellers skrider selve fundamentet for vores individuelle frihed og fundamentale lighed, når teknologierne bliver tilgængelige. Dels fordi staten vil få helt nye muligheder for overgreb og straf, dels fordi de muligheder, som velhavende forældre vil få for at forbedre deres børn, ikke blot vil dele samfundet i et A- og et B-hold, men vil komme til at dele menneskeheden i to forskellige arter: de manipulerede med helse og succes, og de naturlige tabere. Skal demokratiet og retssikkerheden gælde begge grupper? 8: Frihed til frihed – gennemtænkt lovgivning vedrørende overvågning og terrorbekæmpelse Det er allerede lykkedes amerikansk våbenindustri at udstyre diverse flyvende insekter med overvågningsudstyr (man implanterer det i æggene, inden de er udklækket, så tilpasser insektkroppen sig efter udstyret). Samtidig kan al elektronisk trafik – fra e-mail, til mobilopkald og GPS-positioner – lagres og spores. Farvel privatliv! Kombinationen af de seneste års terrorlovgivning, mulighederne for elektronisk sporing samt de teknologiske muligheder nævnt under punkt syv er simpelthen det perfekte setup for et totalitært samfund, som vil være umuligt nogensinde at bryde ud af. Dersom A. Hitler eller J. Stalin havde haft adgang til blot en brøkdel af de teknologier, som allerede er opfundet, så havde du ikke siddet med denne avis mellem hænderne og læst i dette øjeblik. Hvis vi ikke allerede nu er vågne og insisterer på oplysning, demokrati, åbenhed, dialog, menneskerettigheder og humanisme, så er vi – undskyld sproget – fucked! 9: Aktivt medborgerskab for alle – drop snakken om integration Begrebet ’integration’ forudsætter, at der er nogen, der skal integreres i noget andet, og det skaber en ubalance. Især, hvis den part, der skal integreres, får tudet ørerne fulde af, at de er ringere end det, de skal integreres i. Hvad vi har brug for, er aktivt medborgerskab, der kan gøre nye og gamle danskere ligeværdige i arbejdet for at bevare humanismen og demokratiet i fremtidens Danmark. Så kommer integrationen ganske af sig selv. Der er jo også mange tredje-, fjerde- og så videre-generations danskere, som demokratiet har brug for at engagere. 10: Ny grundlov Det er lige så umuligt at lære noget om Danmark ud fra grundloven, som det eksempelvis er at forstå islam ud fra Koranen. Men i modsætning til Koranen er grundloven ikke guddommelig, og derfor står det os til enhver tid frit at ændre den, så den passer til vores virkelighed. Lad os få en grundlov med menneskerettigheder, demokrati, humanisme og muligheder for internationalt samarbejde, så vi er rustet til fremtiden og ikke stagnerer som nation. Danmark har fortjent bedre – og jeg har behov for et sted at sætte mit kryds ved næste valg.