Lyt til artiklen
Så tidligt som foråret 1953 oplevede jeg – som nysgerrig student, der kaldte sig selv ’journalist’ – i Vestberlin det håbløse forsøg på at skelne mellem værdige og uværdige flygtninge.
Det drejede sig dengang om den stadige strøm af østtyskere, der – længe før Muren var opfundet – tog S-toget fra Øst- til Vestberlin, og som nu foran et bedømmelsesudvalg skulle forklare baggrunden for deres flugt. For at blive anerkendt og derved få adgang til Vesttyskland. Der kom dengang mellem 1.000 og 2.000 nye flygtninge til Vestberlin hver dag, så disse udvalg havde travlt med at overholde de nødvendige formalia.
