Hvis vi i Danmark vil have pålidelig togdrift og et effektivt vejnet, er der kun én fremgangsmåde: Vi må overlade opgaven til private firmaer ... Vi lader den stå et øjeblik! Aldrig i livet, vil de fleste mene! Det gælder også det politiske Danmark. Således har Folketinget vedtaget at bruge ti milliarder kroner på nye togskinner. Københavns metro udvides for et endnu større milliardbeløb fra offentlige kasser. Og det danske samfund bruger milliarder af kroner på vejnet, skinner og tog. Ingen sætter spørgsmålstegn ved, at dette er en offentlig opgave: fundamentet for det moderne samfund er kommunikation, mobilitet og ’gode forbindelser’. Men for luftfarten gælder tilsyneladende noget andet. De vigtigste luftveje ind og ud af Danmark er bedst tjent med at blive styret af SAS’ koncernchef. Det mener i hvert fald partierne bag regeringsflertallet – Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Til trods for at Mats Jansson i svensk tv har meddelt, at han vil lukke flyruter til og fra København og påtænker at flytte en stor del af SAS’ aktiviteter til Stockholm, fordi svenske medarbejdere er billigere i drift. Hvis han gør alvor af sine trusler, vil det med sikkerhed betyde tab af tusindvis af arbejdspladser i Danmark. En rapport fra Instituttet for Fremtidsforskning dokumenterer, at hvert job i Københavns Lufthavn afføder 2,5 job uden for lufthavnen, som har ca. 22.000 ansatte. Omkring 77.000 mennesker er således direkte afhængige af Københavns Lufthavn. Erfaringerne fra Bruxelles’ lufthavne er gode at blive klog på. I 2001 gik det nationale, belgiske flyselskab Sabena konkurs og blev erstattet af et mindre ambitiøst selskab.
De belgiske myndigheder har regnet på konsekvenserne: 17.000 arbejdspladser gik tabt, den belgiske betalingsbalance forværredes med 528 mio. euro, og statsgælden voksede med 830 mio. euro (ifølge rapport fra Cowi, ’Luftfarten i Skandinavien – værdi og betydning’). På et år efter Sabenas konkurs faldt andelen af transferpassagerer fra 29 procent til 9 procent. Antallet af ansatte faldt med 23 procent. Flytransporten er overladt til tilfældigheder Som netværksselskab ekspederede SAS sidste år 10,5 millioner passagerer i Københavns Lufthavn, cirka halvdelen af lufthavnens passagerer. Mange er svenskere, nordmænd, tyskere og finner, der udelukkende mellemlander her, fordi København er SAS’ trafikale knudepunkt og fungerer som port til resten af verden. Med Københavns Lufthavn som knudepunkt for SAS har Danmark langt flere direkte flyforbindelser, end vi ellers ville have haft. Det er ikke bare rart, når vi skal på ferie. Det er også afgørende for dansk erhvervsliv. For København som investeringsobjekt for udenlandske virksomheder. For Københavns status som en af verdens populæreste konferencebyer. For Københavns succes som krydstogtsdestination. Og naturligvis for Danmark som turistrejsemål i det hele taget. Truslen fra SAS’ direktør om at nedlægge ruter og flytte arbejdspladser fra Danmark til Stockholm fik i juli HK, FTF, Dansk Metal, 3F og IDA til at skrive et brev til transportministeren og partiernes trafikpolitiske ordførere. Og SAS’ planer strider direkte imod regeringens egen luftfartspolitik: Allerede i 2005 skrev Energi- og Transportministeriet i rapporten ’Dansk luftfart 2015 – muligheder og udfordringer’: 1. Danskerne skal have direkte adgang til markant flere internationale destinationer over hele verden – med hyppige forbindelser til lave priser. 2. Københavns Lufthavn skal være et internationalt knudepunkt for flytrafikken i hele Norden og Østersøregionen, og lufthavnen skal være med til at sikre fortsat vækst og dynamik i Øresundsregionen. Hvis SAS var et hvilket som helst privat selskab, måtte vi nøjes med at tage SAS’ overvejelser til efterretning. Men SAS er netop ikke et almindeligt privat selskab – det er bare noget, vi leger ... De tre stater, Danmark, Norge og Sverige, ejer tilsammen 50 procent af aktierne. De fleste fagforeninger i SAS ejer desuden aktier for et antal millioner kroner. Tilsammen har SAS altså en aktiemajoritet, der formodes først og fremmest at interessere sig for, at SAS udfylder sin samfundsmæssige funktion. En nylig rapport fra Copenhagen Economics (’Der er noget i luften’, maj 2009) konstaterer, at Københavns Lufthavn er på vej ned af listen over Europas vigtigste lufthavne. Det skyldes blandt andet, at »direkte tilgængelighed til resten af verden via direkte flyruter fra hovedstadsregionen er faldet med 12 procent siden 2001«. Den faldende tilgængelighed skyldes bl.a., at udenlandske selskaber har droppet København, fordi de ikke fandt Københavnerruterne profitable nok. Men det er ekstra graverende, at det statsejede SAS forstærker effekten ved også at lukke ruter. Er det særlig logisk, at politikerne spenderer milliarder på at forbedre trafikforbindelserne til Sverige og Tyskland, men overlader Danmarks vitale trafikforbindelser til resten af verden til tilfældigheder?
