0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den ny intolerance

Den politiske mistænkeliggørelse af danske statsborgere på flugt fra Libanon var kun, hvad man kunne vente. Men når regeringen på forhånd undergraver en rapport fra en europarådskomité med dansk formand, har Fogh så helt sluppet forbindelsen med de grundlæggende humanistiske værdier?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Selv på baggrund af de tragiske begivenheder i Libanon i den nyeste fase af den aldrig hvilende mellemøstlige konflikt er der med en beklagelig forudsigelighed trængsel blandt danske politikere i de danske medier for at dyrke det sjælløst nøjeregnende og slå politisk mønt på en aversion mod 'de fremmede'.

Blandt de mange tusinde danskere, der via hurtig intervention fra den danske udenrigstjenestes side er blevet evakueret fra det bombehærgede Libanon, har flere danske politikere stillet krav om en omhyggelig gennemgang af mulige brodne kars 'sociale bedrageri' i forhold til a-kasse-systemet, og Dansk Folkepartis leder har med sine sædvanlige overdrivelsesmanøvrer udpeget mindst ti i den store flok af hjemsendte, der angiveligt allerede skulle være udvist fra Danmark.

At det efter alt at dømme blot drejer sig om en enkelt person, en tidligere udvist, der på en særlig formelt korrekt dispensation i den store flok af evakuerede har haft mulighed for at følge med sine børn til Danmark, betyder i denne sammenhæng ingenting. I det politiske spil om at vedligeholde den uhellige forargelses flamme omkring 'de fremmede' handler det ikke om kedsommelige faktuelle størrelser, men som så ofte før om fordomme, der distribueres i rigelige mængder.

I sit stille sind kan man fortsat være fuld af forundring over, hvor megen plads de toneangivende medier fortløbende giver til rytterne af den småtskårne forargelse, samt at der fortsat er en større gruppe danskere, der synes at være modtagelige for denne. Men ligesom de spøgelser, som forargelsens ryttere ofte bekæmper på dansk grund, så er dette rytteri et spejlbillede af deres egne projektioner, drevet af en utrættelig energi efter at u