For nylig kunne man i DR 2-programmet 'Det splittede Danmark' opleve en sælsom forsoning mellem to ideologiske ærkemodstandere, nemlig det tidligere Kristelig Folkepartis navnkundige Inge Krogh og politisk revy's Bente Hansen. Anledningen var programseriens afsnit om pornografiens frigivelse i 1969; en begivenhed, der bidrog til at skrive Danmark ind i verdenshistorien, idet Danmark i denne forbindelse blev en slags foregangs- og forsøgsland for det øvrige Vesteuropa. Som programmet redegjorde for, udgjorde pornografien også dengang i høj grad et politisk kampfelt, og pornografidebatten gav blandt andet det nystiftede Kristelig Folkeparti vind i sejlene. Det var her, daværende folketingsmedlem Inge Krogh vakte national opsigt ved i forargelse over det seksuelle og moralske fordærv at frekventere flere sexklubber for at undersøge sagen indefra. På den modsatte fløj stod så tidens unge oprørere og kredsen omkring det kulturradikale arvegods i tidsskriftet 'politisk revy', hvor Bente Hansen slog sine folder som redaktør. Herfra udsprang en af periodens sidste store censursager, og pornografiens frigivelse opfattedes som det uundgåelige slutpunkt i en epoke, hvor samfundets autoriteter i stigende grad måtte kæmpe for sin berettigelse. I tidens mest progressive miljøer blev pornografien betragtet som et middel til kropslig og seksuel frigørelse, og som Bente Hansen har berettet i et tidligere tilbageblik på 60'erne, var man umiddelbart ikke særlig opmærksom på, om pornografiens aktører var ligestillede. Man hæftede sig hellere ved den tyske psykolog Wilhelm Reichs tanker om kropslig tabuisering som et middel til politisk undertrykkelse og ved de diskussioner om især kvindelig seksualitet, der fulgte i kølvandet på blandt andet Inge og Sten Hegelers sexologiske virke. En kort overgang blev det sågar prestigefyldt blandt veluddannede kvinder at medvirke i pornofilm - simpelthen for oplevelsens skyld. Pornografi og frihed blev altså nærmest synonyme. Med dette in mente var det mildest talt overraskende at iagttage Inge Krogh og Bente Hansen spadsere arm i arm forbi pornobutikkerne, mens de kommenterede udbuddet i almindelighed og konceptet i særdeleshed. Skønt ingen af dem havde frasagt sig sit ideologiske grundlag - Inge Krogh fastholdt stadig sin seksualmoralske konservatisme og Bente Hansen stadig sine krav om ytrings- og trykkefrihed - kunne de to meget hurtigt blive enige om mindst én ting: Det er synd for kvinderne! Set med Inge Kroghs øjne må pornografiens aktører nødvendigvis være nogle vildfarne stakler, der udnyttes groft af kyniske pengemænd i et frit marked, hvor mere vil have mere. Bente Hansen har, som det fremgår af de forudgående passager, givetvis kendt til afvigelser fra denne antagelse; men som senere aktiv i kvindebevægelsen kunne og kan hun ikke acceptere den fornedrelse og objektgørelse af kvinden, som hun mener at finde i den pornografiske billedverden. Dermed bliver Bente Hansen talskvinde for en udbredt tendens i nutidens feministiske efterspil; nemlig tilbøjeligheden til at genoptage en gammel feministisk traver med henvisning til de stakkels unge piger. Den yngre generation vil antagelig ikke vise sig i stand til at overvinde de forvrængede kønsrollemodeller, som 70'ernes kvindebevægelse med unisex-look og offentlige bh-afbrændinger i sin tid selv formåede at sætte sig ud over. Men er nutidens unge kvinder virkelig ved at falde tilbage i et sexistisk og patriarkalsk kønsrollemønster? Og er den pornografiske kvindeskikkelse, der smækkes i synet på dem som en mulig rollemodel, virkelig så entydig? For at starte med det sidste, må svaret blive et rungende nej. Nok er pornografien nu som dengang i overvejende grad skabt af mænd og med en mandlig bruger for øje, og det pornobillede, som størstedelen af os - mere eller mindre frivilligt - er bekendte med, er selv sagt ikke resultatet af årelang akademisk refleksion, men snarere af erfaringen for, hvad der 'virker'. Derfor står vi med en mainstream-pornografi, der mere eller mindre gentager sig selv, og med en pornografisk kvindetype, der iklæder sig klassiske luder-attributter som stiletter, halsbånd og hofteholder og finder sig i at blive penetreret og oversprøjtet med sperm af indtil flere mænd. Det er dermed ikke vanskeligt at udråbe pornografien som et billede på seksuelt misbrug af kvinden. Det er bare ikke den eneste forklaring. Dykker man dybere ned i den pornografiske ikonografi, viser det sig nemlig, at det billede, der 'virker', byder på ret avancerede identitetskonstruktioner: Den pornografiske kvindeskikkelse er ikke blot en anonym krop, men en selvbevidst og ekshibitionistisk kvinde, der konfronterer sin betragter med et konstant og gennemborende blik. Pornografien er en genre, der lever af at bryde sin egen fiktion: Dels i kraft af de medvirkendes opsøgende blikke, der fuldstændig umuliggør forestillingen om, at betragteren blot er en anonym voyeur. Dels i kraft af mere banale dramaturgiske virkemidler som den klichefyldte inddragelse af uniformer og aktørernes lidt 'dårlige' forklædning, hvor de lange blonde lokker er knitrende syntetiske, neglene unaturligt lange, brysterne ofte alt for store og make-up'en kraftig og kontrastfuld. Kvindens status af luder ('pornografi' er afledt af det græske ord for 'skøge') skæres ud i pap, og samtidig understreges det, at der netop er tale om udklædning og rollespil frem for autenticitet. Samtidig kan man tale om en form for kontinuerlig rolle-bytning: Den mandlige aktør trænger sig selvfølgelig ind på kvinden; men han lader sig på den anden side uden videre erstatte af en anden kvinde, af et stykke legetøj eller slet og ret af kvinden selv. Endelig sættes manden til vægs af kvindens insisterende søgen øjenkontakt, der kun afbrydes i det øjeblik, han ejakulerer. Mandens rolle er således stærkt begrænset. Det kan derfor ikke undre, at pornobranchen er en af de få, hvor kvinders timeløn er langt højere end mænds (der er sågar set eksempler på, at de mandlige medvirkende arbejder gratis), og at den mandlige pornomodel i øvrigt indkasserer en økonomisk bonus, hver gang han præsterer en ejakulation, hvorfor denne begivenhed også omtales som 'The Money Shot'. Pornografiens mand er tilsyneladende kun unik i kraft af sin udløsning, for herved bliver begæret retningsbestemt; manden bliver mere end et iagttagende blik eller et redskab til penetration, og orgasmen bliver synliggjort som et endeligt og egentligt klimaks, vel at mærke for begge parter. Denne begivenhed finder sædvanligvis sted på kvinden; manden har sædafgang ud over hendes krop eller ansigt, hvilket fra feministisk hold ofte tolkes som en art territorial markering og som en krænkelse af kvindens integritet. Hertil skal dog føjes, at mandens orgasme i pornografien ikke blot gør kvinden tavs og slukker hendes blik; den afslutter simpelthen fortællingen og bliver således også et symbol på mandens 'lille død'. Det lader sig altså ikke gøre at beskyde kvindens seksuelle overlegenhed uden selv at drages med ned. Desuden kunne man tilføje, at den pornografiske ejakulation er af central betydning, simpelthen fordi den med al tydelighed mimer den afslutning, som brugeren forventes at opnå uden for pornoens fiktive univers; ligesom den synlige sædafgang kan opfattes som en markering af, at her dyrkes sex med begærtilfredsstillelse som eneste formål og ikke i forplantnings øjemed. Sidstnævnte cementerer i øvrigt pornografiens relation til 'det forbudte', eftersom den spildte sæd blandt andet fordømmes i den gammeltestamentlige fortælling om Onan (1.Mos.38, 6-10). I det hele taget er den fortælling, der gengives i den pornografiske billedverden, slet ikke ukendt i en bibelsk kontekst: Der er langt hen ad vejen tale om en genfortælling af Bibelens syndefald, hvor kvinden er en fristende femme fatale, hvis ustyrlige lyst smitter af på manden og driver dem begge mod afgrunden. Før denne begivenhed er mennesket som bekendt aseksuelt og udødeligt. Den seksuelle indsigt fører ikke blot til visdom, men i høj grad også til sårbarhed. Pornografien spiller altså på forbindelsen mellem seksualitet og død; en forbindelse som bogstavelig talt har fulgt os siden Adam og Eva, og som titter frem i kunsten og litteraturen igen og igen. Det faretruende ved kvindens køn pensles i pornografien ud i det groteske ved at vise udkrængede kønsåbninger, hvor al form for slørende hårvækst som oftest er barberet væk. Sammenholdt med den pornografiske kvindes lange kløer og uafladelige visen tænder tegner der sig et billede af en visuel genre, der netop lever af, at det farlige også er pirrende. Eftersom målgruppen for denne genre traditionelt udgøres af mænd, er det altså kvinden, der i sidste ende fremstilles som det stærke køn. Mange af de nævnte karakteristika udvandes imidlertid, når mindre elementer af det pornografiske billedsprog plukkes ud og inddrages i eksempelvis reklamebilleder. Hvad enten de selvbevidste skøger her gøres til blide duer med fjerne blikke eller dyrker et letkøbt image som 'slemme piger', er de stadig berøvet pornografiens subtile anstrøg af noget parodisk. I stedet fremstår de som passive objekter, der bare venter på at blive 'taget'. Den version af det pornografiske, der står tydeligst frem i vores offentlige rum, er således håbløst forenklet, og der er givetvis grund til bekymring, hvis nutidens unge piger ureflekteret henter deres forbilleder her. Jeg ser derfor en ide i at inddrage det pornografiske, når danskfaget på de ældste klassetrin dikterer billedanalyse. Dette burde kunne gøres uden at udsætte danske skoleelever for endeløse fremvisninger af pornofilm. Hvad enten vi bryder os om det eller ej, vil den pornografiske billedverden vise sig velkendt for de fleste, og desuden kan dens mest essentielle bestanddele ret hurtigt ridses op. Vi har gennem de sidste fire årtier i stigende grad levet i en billedkultur. Hvis den ældre generation vil beskytte den yngre bedst muligt, må det ske ved at videregive nogle redskaber til at afkode billederne omkring dem, snarere end ved at rase mod de samme billeder. Bente Hansen og hendes generation har været med til at forme et samfund med større social og kønspolitisk lighed end det, de i sin tid opponerede imod. Men en sådant samfund er også et broget samfund, hvor intet fremstår sort -/hvidt. »Gør det private offentligt«, lød en af kvindebevægelsens kendteste paroler - og det er lige præcis det, pornografien gør: Den viser seksualitetens grundlæggende præmisser frem i al deres glans og gru, og den viser os, at nogle af de kvinder og mænd, der nyder retten til at bestemme over deres egen krop, forvalter denne frihed på en måde, der for andre kan virke uforståelig. Jeg er udmærket klar over, at statistikkerne taler deres eget sprog om sammenhænge mellem seksuelt misbrug og valget af sex som levevej. Dette aspekt skal naturligvis ikke underkendes. På den anden side har Danmark siden pornofrigivelsen i 1969 solet sig i forestillingen om et særligt 'dansk frisind'. Således har man med nogenlunde held formået at vende det, der oprindeligt var en konservativ justitsministers markante tiltag for kommercialiseringen og de frie markedskræfter, til et nationalt særkende af overvejende positiv karakter. Det er selv sagt dette - og ikke kvindeundertrykkelse, misbrug og tingsliggørelse - man har ønsket at blive husket for. Nutidens promovering af berømtheder som Katja K. viser da også, at det er den stærke kvinde med det frie valg, der idoliseres - og ikke staklerne. Dannelsen af et selvbillede sker ofte med afsæt i en række forbilleder. Ved at sætte det pornografiske på skoleskemaet kan vi hjælpe med at sætte disse forbilleder til debat. Dermed vil vi måske kunne hjælpe nye generationer frem mod en højere grad af selvbevidsthed. Og det er netop i bevidstheden om sig selv, om egne grænser og om eventuelle trusler mod disse grænser, at kimen lægges til om nødvendigt at gøre oprør.