0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lad hundrede fabrikker blomstre

Ligesom naturen reproducerer sig, kan vores industrielle produktion berige miljøet og skabe næring for liv. De arbejder på det hos Nike, Ford, BP, Volvo ... og i Kina! Men Danmark kan endnu nå at føre an i den udvikling.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Forestil dig en verden, hvor vi lever og producerer i overensstemmelse med det, vi allerede ved er sandt, nemlig at vi er en del af et levende system. Hvor vi i stedet for at prøve at gøre mindre skade, begynder at fokusere på, hvordan vi kan gøre mere godt. Hvor det ikke handler om at minimere vores fodaftryk på planeten, men tværtimod om at maksimere dem.

Hvor bæredygtig udvikling ikke handler om at give afkald på vores moderne levevis, men hvor vi kan bruge vores forbrugsgoder med god samvittighed, fordi vi ved, at de er skabt på en sådan måde, at hele deres livscyklus har positiv indflydelse på det omkringliggende samfund.

Det er kort fortalt målet for en ny forståelse af, hvordan vi bedst producerer og indretter vores samfund. En forståelse, der i disse år vækker stigende anerkendelse og tilslutning verden over.

To af hovedeksponenternebag denne tilgang, økokemikeren Michael Braungart og arkitekten William McDonough, har sammen skrevet bogen 'Cradle to Cradle' (Vugge til vugge/North Point Press, 2002), hvor de viser, at menneskelig industri og levevis ikke behøver at være skadelig for omgivelserne. Bæredygtig udvikling handler ikke længere om at minimere forureningen gennem mindre forbrug og mere genbrug. Det hører til den gamle tankegang, hvor vi tager udgangspunkt i, at vores affald har skadelig indvirkning på omverdenen, og at vi derfor bliver nødt til at minimere vores produktion og forbrug. En sådan forståelse er i sidste ende med til at fastholde den ensporede vugge til grav-produktionsmodel, som opstod med den industrielle revolution, og som i dag skaber så gigantiske mængder af affald og forurening.

I stedet peger de på en fascinerende ny tankegang, hvor naturens processer bruges som model for vores produktion, og hvor menneskelig industri rent faktisk får positiv indvirkning på verden. Et træ producerer tusindvis af blomster for at skabe et andet træ. Alligevel betragter vi ikke træets overflod som spild af ressourcer, men som noget smukt, ufarligt og yderst effektivt.

Michael Braungarts banebrydende vugge til vugge-produktionsmodel viser, hvordan menneskelige produkter ligeledes fra starten af kan designes på en sådan måde, at de ved slutningen af deres levetid skaber næring for noget nyt. Enten i form af 'biologiske næringsstoffer', der let går tilbage til vandet eller jorden uden at afgive syntetiske materialer eller giftstoffer, eller som 'tekniske næringsstoffer', der kontinuerligt vil cirkulere som rene og værdifulde materialer inden for lukkede industrielle kredsløb, snarere end at blive 'genbrugt' - i virkeligheden ofte 'nedadbrugt' - til dårligere materialer og formål. Ud fra sin erfaring med at (om)designe alt fra tæpper til industriområder argumenterer Braungart på spændende og troværdig vis for at praktisere dette vugge til vugge-princip og viser, hvordan enhver, der har med fremstilling at gøre, kan begynde at gøre det samme.

Han giver et simpelt eksempel med et ispapir, han har været med til at opfinde. Normalt forurener ispapir, når det smides i naturen, men dette ispapir opløses til væske, et par timer efter at det er taget ud af fryseren og er således fuldt bæredygtigt. Og det er det minimale, man kan forvente af vugge til vugge- produktionsformen. Ydermere indeholder dette ispapir også frø fra sjældne planter, så når du smider det fra dig, er du med til at øge biodiversiteten. Det er altså designet til at blive til gavn for omgivelserne.

Og Braungart påpeger, at vi i dag har den nødvendige forståelse, viden og teknologi til at producere langt størstedelen af vores forbrugsgoder efter samme principper. Ifølge denne tankegang handler det altså ikke om at producere mindre, men om at producere anderledes!

For Michael Braungartog William McDonough er dette meget mere end en teori. De er dybt involveret i de praktiske implikationer og arbejder sammen med en lang række virksomheder, byer og regeringer om at implementere vugge til vugge-princippet - deriblandt Ford, Nike og den kinesiske regering.

På trods af at Ford er under benhård konkurrence fra japanske bilproducenter og af de fleste økonomiske eksperter rådgives til at tænke på bundlinjen og kvartalsafkast, så har de valgt at gå andre veje. Ford tror på, at virksomheden og omgivelserne på længere sigt vinder mere ved at følge en strategi, der ser 100 år frem i tiden.

Under Braungart og McDonoughs rådgivning har Ford derfor afsat 13 milliarder kr. til omlægning af deres 500 hektar store fabriksareal i Deabourn, Michigan i USA i overensstemmelse med vugge til vugge-tankegangen. Det var her, man producerede den legendariske Ford T, som revolutionerede samlebåndsproduktionen og bilproduktionen for det 20. århundrede. Nu stiler Ford mod at revolutionere det 21. århundredes bilproduktion og produktionskultur.

Hele deres fabriksareal laves om, så virksomhedens tilstedeværelse bliver til gavn for lokalsamfundet og kommer til at indgå som en naturlig og sund del af det større levende system, den er en del af. Der laves vådområder til at rense fabrikkens spildevand, skabes bedre og mere naturlige arbejdsforhold for medarbejderne, der bliver lagt græstag på fabriksbygningerne til gavn for dyr, planter og mikroorganismer, plantes træer og anden vegetation for at opgradere kvaliteten af jordbunden, og floden, der løber omkring fabrikken, renses.

Desuden har de udviklet en ny bilmodel, Ford U, fremstillet af materialer, der efter bilens levetid bliver til enten biologiske eller tekniske næringsstoffer - og bilen kører på brint!

Nike er et andet eksempel på en multinational virksomhed, der er i gang med gennemgribende produktionsomlægninger for at imødekomme vugge til vugge-princippet. De er ved at finde ud af, hvordan de kan fremstille deres produkter, så energiforbrug, materialer og kemikalier får positiv effekt på omgivelserne. Et eksempel er Nikes sportssko. De gængse materialer brugt til fremstilling af såler til sportssko afgiver giftige kemikalier til omgivelserne for hvert skridt, der tages, og når de smides ud, er de skadelige for miljøet. Nike har fremstillet en ny sål, der ikke forurener og er 100 procent komposterbar, og som derfor ved slutningen af skoens levetid bliver til gavn for omgivelserne.

Men overraskende nokvil det første storstilede forsøg på at indføre vugge til vugge-produktionsformen måske ikke komme til at foregå her i Vesten, men derimod i Kina, som ellers er kendt for at have opnået deres økonomiske fremskridt på bekostning af enorme miljøødelæggelser. De senere år er magthaverne i Beijing i stigende omfang begyndt at designe deres politik ud fra principperne i Braungart og McDonoughs bog, og præsident Hu Jintao citerer regelmæssigt fra den kinesiske oversættelse af bogen. Senest er McDonough blevet ansat til at ombygge seks byer i Kina i overensstemmelse med vugge til vugge- tankegangen. Der skal bygges parker og vandkanaler, der gavner det lokale dyreliv og samtidig gør, at befolkningen ubesværet kan gå eller cykle til arbejde. Gaderne bygges i vinkler, der blokerer for de kolde vintervinde og samtidig sørger for, at byluften konstant cirkuleres og holdes ren og tillader, at der kommer det maksimale niveau af sollys til lejlighederne. Forretningerne placeres i stueetagen, beboelse ovenover, og tagene er bestemt til at blive landbrugsjord, og gangstier skal forbinde de enkelte jordlodder med hinanden.

Disse bygninger konstrueres med specielle isolationsmaterialer, så de kan opvarmes og afkøles stort set omkostningsfrit. Hver lejlighed vil blive udstyret med toiletter, hvor der kun skal lidt forstøvet vand til at skylle ud med, og lydisolerede vægge tillader Kinas storfamilier at have et privatliv. Bambus-vådmarker uden for byerne vil blive brugt til at rense menneskeligt affald, og på de omkringliggende områder af lille værdi for mennesker og dyr installeres gigantiske solfangere, der skal forsyne byerne med energi.

Denne udvikling i Kina burde virkelig glæde resten af verden. Kinas industrielle revolution er i en størrelsesorden, verden aldrig har set magen til, og det betyder, at omkring 400 millioner mennesker inden år 2030 vil flytte fra landet og ind til byerne. Og hvis de begynder at forbruge i den størrelsesorden, vi gør i Vesten, vil det få uoverskuelige konsekvenser for miljøet. Men hvis Kina i stor stil indfører vugge til vugge-princippet, er der en chance for, at det ikke behøver at gå så galt, som mange frygter.