0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hvem har rent mel i posen?

Regeringens forslag til ny antiterrorlov vil svække retssikkerheden - ikke kun for en mindre gruppe i befolkningen, men for alle.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Politiets Efterretningstjeneste (PET) kan snart få adgang til indsamling og samkøring af alle typer persondata, der er registreret hos offentlige myndigheder, f.eks.: adfærdsproblemer og misbrug af stoffer beskrevet hos skolepsykologen, anholdelse ved demonstrationer registreret af politiet, boglån fra biblioteket, sygdomme og behandling, bl.a. ordinering af medicin beskrevet i sygehusjournal, og religiøse fantasier og angst beskrevet i journal på psykiatrisk sygehus.

Dette bliver muligt, hvis justitsministerens nye lovforslag om 'terrorbekæmpelse' bliver vedtaget. Et af forslagene til overvågning lyder: »Politiets efterretningstjeneste kan indhente oplysninger fra andre forvaltningsmyndigheder i det omfang, oplysningerne må antages at have betydning for varetagelse af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13« (forslag til retsplejeloven par. 110 a, stk. 2).

Danmark er blevet et af de mest gennemregistrerede lande i verden. Det er sket uden voldsomme protester, fordi de fleste har tillid til myndighederne. Nogle har advaret mod risiko for overvågning, men politikere og myndigheder har beroliget med lovregler, der satte grænser for videregivelse og samkøring af følsomme persondata. Med det nye lovforslag fjernes grænserne. PET vil få fri adgang til at samkøre indsamlede data fra offentlige myndigheder og andre data f.eks. fra flypassagerlister og tv-overvågning ved broforbindelser og data om kommunikation fra teleselskaber.

Efter gældende regler har alle pligt til at informere politiet, hvis man får kendskab til forberedelse af en forbrydelse, der truer menneskers liv og velfærd eller betydelige samfundsværdier. Pligten til at anmelde gælder også ved kendskab til forberedelse af alvorlige forbrydelser mod staten eller de øverste statsmyndigheder.

Vi har således alle en indlysende pligt til at søge at hindre egentlige terrorhandlinger, hvis vi får konkret begrundet mistanke. Det er ikke sandsynligt, at en terrorrist giver oplysninger til en sygeplejerske eller socialrådgiver, der tyder på planlægning af en alvorlig terrorhandling, men skulle det ske, har de pligt til at give besked til politiet, og det vil enhver ved sine fulde fem i øvrigt gøre, selv om der ikke var en regel i straffeloven par. 141 herom.

I øvrigt har offentlige myndigheder som udgangspunkt tavshedspligt, men den er ikke absolut. Ved almindelige persondata, f.eks. om økonomi, viger tavshedspligten over for andre myndigheders saglige behov for data. Ved følsomme persondata, f.eks. om sygdom, viger tavshedspligten kun for tungtvejende hensyn. Hvis PET anmoder en skadestue om oplysninger om en patient, skal hensynet til forebyggelse eller opklaring af en forbrydelse afvejes mod hensynet til, at patienten trygt kan søge behandling. Følsomme persondata skal kun udleveres fra skadestuen til PET, når det konkret vurderes, at hensynet til forebyggelse eller efterforskning vejer klart tungere end hensynet til beskyttelse. Konklusionen er givet, hvis PET konkret begrunder, at en oplysning fra en skadestue kan tjene til at undgå eller opklare en alvorlig terrorhandling.

Hvis der opstår uenighed mellem PET og andre myndigheder om udlevering af oplysninger, er det i den sidste ende domstolene, der foretager interesseafvejningen, og det kan ske hurtigt i alvorlige sager.

Lovforslaget giver både adgang til indsamling af data om enkeltpersoner og om en kreds af personer, f.eks. alle personer, der inden for en periode har rettet henvendelse til en myndighed. Efter lovforslaget skal der ikke længere foretages en konkret vurdering af, om data er nødvendige for at forebygge eller efterforske, og om dette hensyn vejer tungere end hensynet til at beskytte borgerne.

Betingelsen er blot, at oplysninger »må antages at have betydning« for PET's arbejde med forebyggelse eller efterforskning. Det bliver PET selv, der skal afstikke rammerne for informationssøgningen og vurdere, om betingelsen er opfyldt. Myndigheder vil få indskærpet, at de intet må fortælle til borgerne om overvågningen.

Hidtil har forvaltningsloven og persondataloven sikret mod, at data kan bruges til omfattende overvågning, men disse værn bliver tilsidesat med forslaget, der giver PET grønt lys til indsamling og samkøring af alle typer persondata fra offentlige myndigheder. Indsamling af oplysninger om en personkreds, der benytter en offentlig myndighed, vil nødvendigvis omfatte mange data, der ikke i sig selv har betydning for PET's opgaver.

Myndigheder skal aflevere fortrolige oplysninger til PET uden reel mulighed for at sætte spørgsmålstegn ved PET's anmodning. Det kan praktisk talt ikke komme på tale at indbringe spørgsmål for domstolene, men skulle det alligevel ske, vil domstolene være afskåret fra at tage hensyn til beskyttelsen af patientdata og andre fortrolige oplysninger.

PET er helt undtaget fra persondataloven og er dermed uden for denne lovs krav til kontrol, datasikkerhed, tidsfrister for opbevaring med videre. I det nye lovforslags bemærkninger står blot, at PET »inden for en rimelig tid« må afgøre, om personer, der er indsamlet oplysninger om, har relevans for tjenesten. Når »rimelig tid« er gået, skal oplysninger om ikkerelevante personer destrueres. Der står intet om destruktion af ikkerelevante data om relevante personer.

PET vil i nogle tilfælde kunne videregive data til andre formål end terrorbekæmpelse f.eks. til de ordinære politiopgaver om organiseret kriminalitet, der vil blive overført til PET. Det fremgår desuden af lovforslagets bemærkninger, at PET kan videregive oplysninger til andre myndigheder om kriminalitet, som falder uden for PET's område. Videregivelse vil f.eks. kunne ske til politi og skattemyndigheder i overensstemmelse med almindelige forvaltningsregler.

PET deltager i et omfattende internationalt samarbejde, og oplysninger kan både indsamles og videregives på opfordring fra politi- og efterretningsvæsener i andre lande.

Det klassiske terrorbegreb handlede om tilskyndelser, forberedelse og udførelse af drab, vold og trusler mod civilbefolkningen. Forberedelse og udførelse af egentlige terrorhandlinger har altid været betragtet som meget alvorlig kriminalitet, så her er ikke noget afgørende nyt.

Det nye terrorbegreb, der blev indført med den første antiterrorpakke i 2002, omfatter også ikkevoldelige, ulovlige aktiviteter, der sigter på at ændre magtstrukturer i samfundet. F.eks. kan groft hærværk og forstyrrelse af trafiksikkerheden straffes som 'terrorisme', hvis sådanne handlinger giver betydelige økonomiske tab, og formålet er at destabilisere »et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer« (straffeloven par. 114). Strafferammen går op til fængsel på livstid.

En oprørsbevægelse er f.eks. 'terroristisk', hvis den laver groft hærværk mod en regeringsbygning eller blokerer for transport af olie og våben. Efter reglens ordlyd gælder det, uanset hvor i verden oprør finder sted. Lignende terrorparagraffer er indført i de fleste lande i verden som led i den globale kamp mod 'terror', og magthaverne i en række diktaturstater har hurtigt taget de nye regler i brug til at legitimere undertrykkelsen af den politiske opposition.

I 2002 blev også vedtaget vidtgående kriminalisering af støtte til organisationer, der defineres som terroristiske. Kriminaliseringen gælder f.eks. økonomisk støtte til en organisations humanitære opgaver, hvis giverne har kendskab til organisationens »generell