0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Angsten for det lurende renteudyr

Man skal passe utroligt meget på, når man omgås friværdidanskere. De er utroligt sensitive, fordi de på et førbevidst plan er klar over, at festen er ved at være forbi.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Er du også en af dem, der er ved at være dødtræt af, at når man bevæger sig rundt i det offentlige rum i den øverste del af socialsfæren - på cafeer, cocktail parties, private intimmiddage - så er det hotteste samtaleemne ikke den politiske situation omkring profetkrisen, integrationen, magtspillet mellem partierne, velfærdsudspillet, eller hvem der ligger i med hvem, men folks andel i boligfriværdien?

»Har I hørt, at ejendommen henne i nr. 117 er blevet solgt for 5,2 millioner? Det er en ren ruin og må istandsættes for mindst 1,8«.

Derefter kan man mentalt høre digitale hjernekliklyde. Alles indre regnemaskiner begynder at lægge store tal sammen og udregner lynhurtigt, hvad deres ejerbolig må være værd nu, hvis den bliver kastet ud på markedet. Og samtidig kan man se, hvorledes imageskuldrene på friværdidanskerne svulmer op, og der kommer uvant tyngde og næsten truende respektkrav ind i stemmeføringen. »Her taler millionerne!«.

Så kører snakken over på istandsættelsesprojekterne - karnappen, samtalekøkkenet med indbygget pejs, det japanske drømmetoilet med opvarmet sæde, det designerskabte fantasilegerum til børnene osv. Hvis man kender folk inde bag facaden, ved man, at hovedparten af projekterne afspejler en ny 'pardødheds-periode' - hvor det nye fællesprojekt tjener til at holde sammen på stumperne i de parallelle stressliv. Håndværkerterapi. Som også tit er billigere end ordinær parterapi.

Når hovedboligemnet er udtømt, fortsætter samtalen til den investeringslejlighed, man med skattemæssig fordel har købt til børnene. Videre til sommerboligen på Skagen eller i det solbeskinnede Provence.

Når den selvfede friværdisnak efterhånden keder én (som var så dum af forlade boligcirkuset, før musikken rigtig spillede op), altså mens luftmillionerne stiger og stiger, og hanekammene svulmer - og man vil have lidt gang i den følelsesmæssige stemning, skal man bare lavmælt sige: »friværdinasser« og fortsætte med remsen: arbejdsfri papirpenge, skattestopssnylter, rentefradragstyv, ejendomsværdivelfærdssocialklient, regeringsdoneret judaspenge og til sidst truende råbe »boligboble«!

Så kommer der garanteret liv i forsamlingen. Og du kan have en underholdende aften med livlig, ophedet debat.

Hvis du slipper levende, begrænset blodig og ikke totalt handikappet fra det - så går dine dybe refleksioner på cyklen hjem til din ydmyge lejebolig på, hvad fanden skete der egentlig. Hvordan blev 20 års venskab ødelagt i løbet af 7 minutter? Hvorledes det karrierenetværk, du har brugt 5 år på at opbygge, krøllede sammen i løbet af no time, som en akillessene, der bliver overskåret nede ved hælen. Hvorledes der kom had ind i gamle elskerinders øjne. Hvordan du oplevede, at - 'det er aldrig for sent at få en ulykkelig barndom'.

Du har fornemmelsen af, at hvis du provokerende havde udbasuneret i forsamlingen - direkte henvendt til værten: - »Jeg har for resten haft oralsex med din kone« - så ville folk havde reageret langt svagere og være gået ind i heftige diskussioner om den form for samkvem nu var reel utroskab eller bare noget, der kan ske på en glad, våd aften. Altså Clinton-modellen.

Men friværdi. Så har du tændt lunten til krudtkammeret. Din sociale relationsverden ligger bagefter øde som efter en sprængt neutronbombe. Alle konti i den møjsommeligt oparbejdede 'socialrelations-kapitalbank' er pludselig nulstillet. Du har intet til gode - ingen trækningsret i forhol