Den tværministerielle arbejdsgruppe, som statsministeren nedsatte i august 2005, og som primo november blev offentliggjort, har fokuseret på, hvor optimalt vores terrorberedskab er, og hvor optimalt de danske efterretnings- og sikkerhedstjenester arbejder. I tiden op til nedsættelsen af arbejdsgruppen var holdningen, at alt er, som det skal være. Men to måneder senere blev det, ikke desto mindre, til 49 anbefalinger til forbedring og øgede beføjelser. I et demokrati er øgede beføjelser til efterretningstjenester i sagens natur et ømfindtligt emne. Ikke kun på grund af hemmeligheden, men fordi det samtidig giver tjenesterne beføjelser til, i værste fald, at krænke borgernes privatliv og menneskerettigheder. Det bemærkelsesværdige er, at den tværministerielle arbejdsgruppe ikke samtidig fik til opgave at balancere sine anbefalinger med endnu et (halvtredsindstyvende) forslag om »opsyn og kontrol af efterretningstjenesterne«. Med så mange forslag om flere beføjelser til vores efterretningstjenester burde det stå klart, at de ikke kan vedtages uden en afbalanceret forøgelse af opsynet med og kontrollen af tjenesternes virksomhed. De to ting må gå hånd i hånd. Forslag om forbedringer af kontrollen er på det seneste kommet fra både oppositionen og fra enkelte i regeringen, men de er endnu ikke ført ud i livet. På Justitsministeriets hjemmeside fremgår det, at et udvalg til netop at foreslå forbedringer af den demokratiske kontrol af PET og FE allerede eksisterer. Dette ministerielle udvalg, nedsat i 1998, kan efter sigende ikke færdiggøre sit arbejde, idet man afventer konklusionen på en PET-kommission, iværksat i 1999 - en kommission, som åbenbart er så vigtig, at demokratiet kan tilsidesættes i mere end syv år. Den tværministerielle arbejdsgruppe under Statsministeriet påbegyndte derimod sit arbejde ultimo august 2005 og offentliggjorde de 49 anbefalinger til bedre terrorbekæmpelse, herunder vide beføjelser til efterretningstjenesterne, i begyndelsen af november. Ifølge tidsplanen skal mange af anbefalingerne allerede være vedtaget i foråret 2006. Effektiv ekspedition. Med det indenrigspolitiske trusselsbillede, vi står over for i dag, burde det førnævnte udvalg under Justitsministeriet ligeledes fremskyndes. PET har for eksempel de sidste par år arbejdet ihærdigt på - og med en vis succes - at opbygge tillid til borgerne, nationalt såvel som lokalt, med henblik på et bredere samarbejde. Hvis PET nu gives vidtgående beføjelser, uden man samtidigt skaber tryghed blandt befolkningen via nøje at føre kontrol med disse beføjelser, formindskes befolkningens tiltro til tjenesten. PET vil derved miste legitimitet og vitale informationskilder og vil for eksempel også risikere at sætte den vigtige dialog med imamer over styr. Ser man på, hvilke vidtgående demokratiske beføjelser andre udvalg i Folketinget har - såsom Europaudvalget eller Finansudvalget - fremkommer et helt andet billede. Her bliver der gået detaljeret til værks, både før og efter vores regeringsrepræsentanter deltager i EU-møder i udlandet eller diskuterer finanspolitik herhjemme. Her er der vidtgående indsigt i regeringens politik og nøje opsyn med substansen. Hvert et ord og hvert et tal bliver gransket. Man kan derfor undre sig over, hvorfor der samtidig ofres så lidt opmærksomhed og så få ressourcer på at føre opsyn og kontrol med vores efterretningstjenester, når man ser på, hvor stor en sikkerhedspolitisk opgave de løfter, og hvilken aflytning og overvågningsbeføjelser de derudover har til rådighed. Danmarks lovgivning på området er forældet og bør opdateres. Ud over den interne (selv)kontrol, som øjensynligt finder sted i efterretningstjenesterne og ministerierne, eksisterer der to andre kontrolinstanser i Danmark, navnlig Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne i Folketinget og Wambergudvalget under Justitsministeriet. Det førstnævnte kan betegnes som værende demokratisk kontrol, altså kontrol udøvet af både den folkevalgte opposition samt regerende partier. Det sidstnævnte er mindre demokratisk, idet det er udpeget af og refererer til et ministerium. Spørgsmålet er, om de nuværende beføjelser og arbejdsfordeling i disse kontrolinstanser er tilstrækkelig til at løfte den opgave, vi står over for? Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne beskrives på Folketingets hjemmeside således: Lov nr. 378 af 6/7 88, par. 1: »Med det formål at have indseende med forsvarets og politiets efterretningstjenester etableres et udvalg. Stk. 2. Udvalget udgøres af 5 folketingsmedlemmer udpeget af de folketingspartier, som har sæde i Folketingets Præsidium. Udvalget vælger selv sin formand«. En noget sparsom beskrivelse. I realiteten burde fordelingsnøglen i alle folketingsudvalg reflektere partisammensætningen, uanset antal mandater. Det gør de også, på nær i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Set ud fra et demokratisk synspunkt, så er dette både udemokratisk og ulogisk. Ser man det ud fra et sikkerhedsmæssigt og historisk synspunkt, så er det ikke overraskende, at et parti som Enhedslisten, som går ind for fuld gennemsigtighed af offentlig forvaltning og politik, ikke er repræsenteret. Ligesom det tyske parlament i dag grubler over at skulle indlemme nyvalgte medlemmer af partiet Die Linke i sit kontroludvalg, må Folketinget ligeledes erkende, at der snart må findes en løsning på denne prekære ordning. Hvis lækager skulle finde sted i forbindelse med hemmeligstemplet information, som parlamentarikere har haft adgang til, så kompromitteres eventuelle operationer og begrænses tjenesternes vilje til fortsat at være åbne og samarbejdsvillige. For at mindske denne risiko bør det overvejes, om folketingsmedlemmer skal underskrive en fortrolighedserklæring, før de får adgang til fortrolig information, herunder om efterretningsvirksomhed. Der findes altså endnu et, for mange ukendt, udvalg, som fører kontrol med en lille del af tjenesternes arbejde. Det såkaldte Wambergudvalg består af en formand og tre medlemmer - alle udpeget af justitsministeren - hvis opgave det er at føre opsyn med PET's og FE's registreringer af danske statsborgere, herboende udlændinge, organisationer samt brug af databaser til lagring af persondata. Derudover fører Wambergudvalget opsyn med efterretningstjenesternes videregivelse af ovennævnte oplysninger til andre styrelser eller ministerier ved forespørgsler til brug ved ansættelse og sikkerhedsgodkendelser. Så vidt vides, samarbejder Wambergudvalget og Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne ikke med hinanden. Dette bør ændres i Folketingets forretningsorden. Det er et unikt kontrolorgan, som løser en samfundsmæssig vigtig opgave. Spørgsmålet er, om ekspertisen i udvalget og dets potentiale er tilstrækkeligt udnyttet? Det er Folketinget, der bør påtage sig ansvaret med opsyn og kontrol af regeringens politik og adfærd. I et demokrati må intet område være uden for parlamentets rækkevidde, idet parlamentets involvering udgør legitimitet og direkte demokratisk ansvarlighed. Parlamentarisk opsyn og kontrol sikrer en stabil og bred politisk indstilling til sikkerhed, hvilket er godt for staten og for tjenesterne selv, idet det giver tjenesterne klare retningslinjer og mere legitimitet blandt borgerne. Involveringen af parlamentarikere hjælper også med til at sikre, at offentlige midler bliver ansvarligt bevilget og optimalt anvendt. At dette arbejde kræver ansvarsfyldte og troværdige parlamentarikere er indlysende. Til dem, som mener, at kontrol af efterretningstjenesterne hæmmer tjenesternes arbejde, henvises til flere eksempler fra andre lande i det nordlige Europa - herunder Tyskland og Holland, hvor forøget opsyn og kontrol ikke hæmmer efterretningstjenesternes handlekraft eller evne til at samarbejde med udenlandske tjenester. Der er nu et behov for at tænke anderledes, og Danmark burde hente inspiration hos nogle af vore nabolande. Tyskland er et godt eksempel på gennemslagskraftigt opsyn og kontrol, samtidigt med at landets efterretningstjenester siges at være effektive. Det hollandske eksempel er ligeledes værd at studere, idet man så sent som i 2002 valgte at sammenlægge og optimere efterretningstjenesterne, samtidig med at man forøgede kontrollen. I Tyskland, hvor opsyn og kontrol af efterretningsvirksomhed er delt op i tre forskellige instanser, ser vi et system præget af klare og omfattende beføjelser - uden at virke hæmmende. Den første er et parlamentarisk kontroludvalg, med vide beføjelser, som under sig har et kompetent sekretariat på fem personer. Den anden funktion er et såkaldt fortroligt budgetudvalg, som i det tyske parlament godkender tjenesternes budgetforslag og fører opsyn med, hvordan budgetbevillingen bliver forvaltet. Medlemmer af førnævnte kontroludvalg deltager i dette unikke fortrolige budgetudvalg, når tjenesternes årlige budgetter skal gennemgås. Den tredje funktion er en uafhængig såkaldt 'G-10-kommission', som juridisk og praktisk kontrollerer og regulerer tjenesternes brug af overvågning af korrespondance, post og telekommunikation, herunder e-mail, internettelefoni, chat, mobil samt fastnet. G-10-kommissionen i Tyskland består af en formand, tre medlemmer og fire stedfortrædere. Medlemmerne, hvis embede varer i fem år, er alle respekterede jurister og udpeget af det tyske parlaments kontroludvalg. Administrativt understøttes G-10-kommissionens arbejde af kontroludvalgets sekretariat i parlamentet, selv om de månedlige møder er uafhængige og yderst fortrolige. Hvis, for eksempel, BfV (deres 'PET') fatter mistanke om en person, som kilder påstår er i færd med at planlægge et terrorangreb, kan BfV søge tilladelse hos Indenrigsministeriet om at få en omgående 'G-10-overvågningstilladelse'. Hvis mistanken viser sig at være mere end blot en mistanke, og der foreligger en overhængende fare for f.eks. terrorvirksomhed, kan indenrigsministeriet midlertidigt give tilladelse til øjeblikkelig overvågning, før sagen - ex officio - bliver vurderet af G-10-kommissionen. Da kommissionens medlemmer alle er kvalificerede jurister, udfører de det arbejde, domstolene normalt påtager sig i forbindelse med almindelige forespørgsler om overvågning fra det lokale politi. Det muliggør en mere fleksibel tilgang for tjenesterne. Den information, som tilvejebringes af hver enkel person-overvågning, følges nøje. Og ligesom det (forhåbentlig) er tilfældet for Wambergudvalget i Danmark, kontrollerer G-10-kommissionen også, hvem denne information videregives til i udlandet. Hvordan kan vi optimere kontrollen i Danmark? Selv om opsyn og kontrol kræver en stor arbejdsindsats af de folketingsmedlemmer, som i dag udgør Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, samt Wambergudvalget, er det i sagens natur ikke en arbejdsindsats, som kan fremhæves offentligt. Det nødvendiggør, at der bliver arbejdet i et separat miljø, hvor møder, samråd, høringer m.m. primært afholdes bag dobbelt lukkede døre, med dertil hørende sikkerhedsforanstaltninger. Fordi opretholdelsen af den nødvendige fortrolighed kan risikere at medføre barrierer mellem dem, som har, og dem som ikke har adgang til denne form for information, er det vigtigt, at partierne udpeger troværdige parlamentarikere, som har respekt for emnet og har viljen til at opbygge en tilstrækkelig indsigt i efterretningsvirksomhed. Et af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesternes ansvarsområder bør være at fungere som et forum, hvorigennem medarbejdere i tjenesterne, fuldt fortroligt, kan kontakte udvalget i forbindelse med optimeringsforslag eller beskyldninger om magtmisbrug. Via dette fortrolige forum vil man formindske chancen for fremtidige skandaler, som i sidste ende svækker både tjenesternes og parlamentarikernes legitimitet og troværdighed. Havde Frank Grevil f.eks. haft mulighed for at gå til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne med sine beskyldninger om politisering og usandheder i fuld fortrolighed (efter først at have fulgt hierarkiets vej), havde man kunnet diskutere problemstillingen internt i udvalget, bag dobbeltlukkede døre og derefter besluttet, om sagen skulle granskes yderligere. I realiteten bør Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne fungere som mellemled mellem tjenesternes behov for at arbejde hemmeligt og offentlighedens ret til information - uden at kompromittere fortroligheden eller tjenesternes operative arbejde. Udvalgsmedlemmer vil typisk sidde i en række andre udvalg, og derfor er det nødvendigt at oprette et sekretariat, som hele tiden holder fokus på tjenesternes arbejde og supporterer udvalgets medlemmer. Politikerne skal klædes meget bedre på, end de er i dag. Derfor skal dette sekretariat kunne stille objektiv information til rådighed for at præsentere parlamentarikerne i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne for et solidt beslutningsgrundlag. Sekretariatet skal også kunne købe sig til danske og udenlandske ekspertredegørelser og rapporter om relaterede forhold. Blandt andet fordi pressen har fri adgang til Folketinget, må dette sekretariat have specielt sikrede lokaler samt et adskilt it-netværk. Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne skal have indsigt i tjenesternes økonomi- og personalepolitik, da disse forhold giver et godt indblik i tjenesternes dispositioner og giver mulighed for at vurdere, om de opgaver, regeringen pålægger tjenesterne, kan løses med de bevilgede ressourcer. Udvalget bør også have indsigt i indkøb af teknisk udstyr, når det drejer sig om millionbeløb. Det vil være oplagt at opgradere Wambergudvalget med yderligere beføjelser med henblik på at føre opsyn med tjenesternes overvågning af radiokommunikation, fastnet-, internet- og mobiltelefoni samt e-mail og chat - når det drejer sig om personer og organisationer i Danmark eller danske statsborgere i udlandet. Fremover bør nye medlemmer af Wambergudvalget ikke kun udpeges af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, men også støttes administrativt af førnævnte sekretariat i Folketinget, idet arbejdet vil være omfattende. Som sagt har vi for nylig hørt positive forslag fra oppositionen såvel som fra enkelte medlemmer af regeringen om bedre opsyn og kontrol. At vi samtidig hører politikere modsætte sig mere kontrol, idet de mener at »øget kontrol vil hæmme efterretningstjenesterne i deres arbejde, herunder samarbejde med udenlandske efterretningstjenester«, er betænkeligt og må bero på en misforståelse. Eksempelvis mener en højtstående embedsmand i det tyske Kansleramt (statsministeriet), ansvarlig for koordinering af efterretninger fra landets tre efterretningstjenester, ikke, at parlamentarisk indsigt og effektiv kontrol hæmmer tjenesternes handlekraft eller samarbejde med udenlandske tjenester. Lad der ikke herske tvivl om, hvorvidt Danmark er truet af terrorisme. Terrorbombningerne i Madrid og London og senest en række formodede terrorrelaterede anholdelser i Danmark, Bosnien og England taler for sig selv. Vores terrorberedskab, herunder efterretningstjenesterne, skal styrkes for at kunne skabe mere sikkerhed. Vi kan ikke være tjent med ikke at have mere kontrol og opsyn med vores efterretningstjenester. Parallelt med at vores efterretningstjenester spiller en større og større rolle i dansk sikkerhedspolitik, skal der samtidigt skabes tryghed blandt borgerne omkring brugen af tjenesternes vide beføjelser. Denne tryghed kommer kun, hvis tjenesterne bliver nøje kontrolleret. De beføjelser, tjenesterne har, må ikke blive tildelt på bekostning af demokratiet og vores rettigheder. For at sikre, at både PET og FE har optimale arbejdsbetingelser, bør der samtidig formuleres en ny lov for, hvordan tjenesterne skal arbejde, herunder retningslinjer for kontrol og opsyn med tjenesterne. Statsministeren var hurtigt ude med nedsættelsen af en hurtigtarbejdende, tværministeriel arbejdsgruppe efter terrorbombningerne i London. Lad os håbe, han lige så konstruktivt kan skabe enighed om en restrukturering af Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne og Wambergudvalget og om at tilføre dem yderligere beføjelser og ressourcer.