0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ægteskab på tværs

Hvornår er et tvangsægteskab egentlig et tvangsægteskab? Kronikøren er socialpædagog, medlem af Københavns Borgerrepræsentation (R) og forfatter til bogen 'Når kærlighed bliver tvang', der udkommer i næste uge.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

DE HYPPIGSTE spørgsmål, jeg bliver stillet i mit arbejde, er: »Hvad er et tvangsægteskab?«, og »Hvor mange findes der egentlig i Danmark?«. To spørgsmål, mange mennesker gerne vil have et nemt og hurtigt svar på, men virkeligheden er, at det er umuligt at svare enkelt og entydigt. Lad mig imidlertid slå én ting fast: Tvangsægteskaber er forbudt både ifølge dansk lovgivning og internationale konventioner. Jeg skelner som professionel mellem to former for ægteskabsproblemstillinger. Det ene er tvangsægteskabet, der umiddelbart burde være meget nemt at definere. Hvis bare én af to personer, der enten er gift eller skal giftes, har følt sig presset ind i ægteskabet mod sin vilje, er det tvangsægteskab. Der findes derudover også gråzoneægteskabet. I de fleste tilfælde er det to sider af samme sag, da grænserne mellem de to problemstillinger er flydende. Når jeg skelner mellem tvangsægteskaber og gråzoneægteskaber, skyldes det, at jeg prøver at få et statistisk billede af, hvor ofte der forekommer 'rene' tvangsægteskabssager. Jeg skelner også mellem de forskellige ægteskabstyper, da min erfaring viser, at når der er tale om gråzoneægteskaber, kommer problemstillingen sjældent omkring de sociale myndigheder i lige så høj grad, som når der er tale om 'rene' tvangsægteskaber. Hvilket betyder, at der ikke tilbydes den fornødne hjælp til de implicerede parter. Ligesom det også bliver umuligt at komme med et kvalificeret bud på, hvor mange gråzoneægteskaber der findes i Danmark.

TVANGSÆGTESKABET er således umiddelbart nemt at definere. Stridsspørgsmålet er, at det i visse situationer kan være ualmindeligt vanskeligt at afgøre, hvornår det er et tvangsægteskab, da grænserne mellem tvangsægteskaber, gråzoneægteskaber og i visse tilfælde arrangerede ægteskaber i mange tilfælde kan være flydende. Af samme grund findes der stort set ingen statistik og talmateriale på området. De få tal, der findes, varierer, afhængig af hvordan og hvornår man definerer, om der er tvang involveret i ægteskabet. Man vil derfor opleve, at mange i stedet opererer med begrebet 'tvangsægteskabslignende problemstillinger'. Mange af de piger, der henvender sig til myndighederne med deres vanskeligheder, og som selv siger, at de skal tvangsgiftes, har sjældent tvangsægteskabet som eneste problem. Ofte har de også familieproblemer, generationsproblemer, problemer med hjemkomst - tider, kæreste - forbudsproblemer og andre sociale stressfaktorer med i bagagen. Stridsemner, der ligger til grund for vanskelighederne i hjemmet. Det sker ofte, når pigerne kommer i puberteten, at deres forældre begynder at sætte restriktioner for dem, for at værne om deres dyd og om familiens ære. Familierne kan således ikke have pigerne rendende rundt på gader og stræder, og pigernes frihed indskrænkes markant. Når jeg bruger ordet restriktion, er det, fordi pigerne opfatter det sådan. Deres forældre opfatter det derimod som en beskyttelse af deres døtre. Pigerne vil i nogle tilfælde reagere ved at sige deres forældre imod, hvilket er naturligt i en dansk familie, men ganske upassende for en etnisk pige ifølge hendes forældres og oprindelseslands kultur. Forældrenes næste træk vil ofte være at begynde at tale om, at det måske er på tide x at gifte datteren bort, inden hun bliver for 'dansk', eller inden hun lærer andre 'unoder'. Eller inden hun mister sin mødom, hvilket ville være den værst tænkelige situation for familien. I dette kultursammenstød mellem den danske virkelighed og oprindelseslandenes normer prøver mange forældre at finde en brugbar løsning, og den nærmeste er at få deres datter til at gifte sig. Når hun først er gift, er der en mand til at passe på hende, hun vil være hans ansvar og sidst, men ikke mindst, så ser det godt ud for familiens renommé, at hun er gift.

NÅR FAMILIEN er nået til ægteskabsplanerne, breder panikken sig hos pigerne. De henvender sig måske til en lærer, pædagog eller deres arbejdsgiver og fortæller, at deres forældre vil gifte dem bort mod deres vilje. Derefter kontakter man så de sociale myndigheder i håb om at få hjælp. Der er også i mange tilfælde henvendelser fra piger til pædagoger og lærere om problemer i hjemmet. Ofte er det samme problemer som førnævnte. Det vil sige generationsproblemer og så videre, men i disse sammenhænge bliver ægteskabet ikke nævnt med et eneste ord. Når socialarbejdere, lærere og andre går dybere ned i disse problemer, finder de hurtigt ud af, at det hele bunder i, at der har været bryllupsplaner i familien imod pigens vilje og accept. Pigerne har ofte svært ved at fortælle den 'danske' myndighedsverden om disse traditioner, da de ikke altid føler sig forstået. Derfor henvender de sig ofte med andre problemer end lige netop tvangsægteskaber, i håb om at være sikre på at få hjælp. Men sagen bliver efter en samtale med pigerne hurtigt klar. Det er bryllupsplanerne, der piner dem allermest.

Hvis pigens forældre har en formodning om, at det vil være vanskeligt at 'overtale' pigen til at indgå i et ægteskab, kan de i visse tilfælde begynde at planlægge detaljerne ved ægteskabet, uden at pigen ved noget som helst. Forældrene oplyser ofte på et meget sent tidspunkt, at der er indgået planer om ægteskab med en slægtning fra oprindelseslandet. Det sene tidspunkt er ofte forbundet med en snarlig rejse til oprindelseslandet. I visse tilfælde bliver pigen 'lokket' ned til oprindelseslandet under påskud af, at hele familien skal på ferie. Først når familien er kommet derned, opdager pigen, at hun rent faktisk skal giftes. Heldigvis er disse arrangementer fra forældrenes side sjældne.

Når forældrene vælger at gøre alt for at få pigen gift, kan det blandt andet hænge sammen med, at ægteskabet mellem de to unge allerede kan være aftalt i deres barndomsår. Det kan derfor være yderst vanskeligt for forældrene at komme ud af disse ægteskabspagter uden at tabe ansigt over for hele familien. Desuden kan der forekomme tilfælde, hvor der også er et økonomisk mellemværende familierne imellem. Det kan være et spørgsmål om at hjælpe et familiemedlem til en bedre økonomisk status, ved at vedkommende kan få ophold i Danmark igennem et ægteskab. Man kan ikke lukke øjnene for, at det for nogle familier kan medføre en kolossal økonomisk gevinst, hvis de får en slægtning til Danmark eller Europa. Velstanden for familien øges også ved, at der sendes penge hjem fra Danmark. Derfor er det ikke kun forældrene, der presser på for et ægteskab. Der presses i allerhøjeste grad også på fra familien i oprindelseslandet, som måske har mest at miste, hvis deres slægtning ikke bliver gift og kommer til Danmark. Det rammer hele familien økonomisk og socialt i oprindelseslandet. Et andet parameter, som indikerer, at der er en stor økonomisk gevinst ved at komme til Vesten, er, at strømmen af ægtefæller altid går fra oprindelseslandet til Danmark. Gevinsten er så stor for nogle familier, at de vil se igennem fingre med deres traditioner for, at det er pigen, der normalt flytter hjem til mandens familie. Så der er mange mænd, der må bryde med denne tradition og være underlagt pigens familie i Danmark, indtil han kan sørge for sin nye hustru.

HVIS ÆGTESKABSAFTALEN mellem to familier tilmed er indgået, mens børnene er små, f.eks. hvis fædrene er brødre eller fætre, har familien i oprindelseslandet de foregående mange år lagt deres liv an på det fremtidige liv i Vesten. De har, hver gang der har været besøg fra Danmark, ved førstehåndsindtryk kunnet se, hvilken rigdom og herligheder der eksisterer i det 'forjættede land'. De besøgende fra Danmark lægger bestemt ikke skjul på, hvor godt det går hjemme i det nye land. Uanset om man er på kontanthjælp, har eget firma eller lignende, så fortæller man naturligvis kun, at det går godt. Man fortæller selvfølgelig ikke, hvis det går dårligt, for hvad vil folk ikke sige om ens familie? Der er ingen, der rejser fra fædrelandet og familien for at søge lykken i udlandet for derefter at sige, at det går dårligt. Familien i oprindelseslandet vil, ved disse besøg, tilmed sørge for at holde især faderen fast på ægteskabsaftalen. Faderen vil i disse situationer forsikre, at der ingen problemer er, og fortælle, hvor meget han glæder sig til at have sin kommende svigersøn boende hos sig i Danmark.

Alle disse besøg og ferier hos familien i oprindelseslandet bringer de to familier tættere og tættere på hinanden. Og samtidig gør besøgene det sværere og sværere for parterne at bryde ægteskabsaftalerne. Specielt faderen til pigen vil få det temmelig svært efter alle de løfter, der er blevet givet. Hvis han trækker sig på nuværende tidspunkt, vil han ikke kun tabe ansigt over for familien og resten af byen. Han vil også være skyld i, at en del af familien ikke vil have mulighed for at komme til Vesten og vokse sig økonomisk stærk og vinde prestige som først planlagt.

Derfor bliver ægteskabet en æressag helt ud over det sædvanlige for faderen. Der står simpelthen for meget prestige og ære på spil for ham. I den anledning skal der i Danmark gøres alt for at passe på datterens mødom, rygte og familiens ry, så ægteskabet ikke går i vasken. Man kan sagtens forestille sig, hvor svært det må være for en familie at besøge oprindelseslandet, hvis man tidligere har trukket sig fra en ægteskabsaftale.

FOR NOGLE forældre er der helt andre overvejelser, der gør sig gældende, når de skal vælge en partner til deres børn. Det er forældre, som er angste for fremtiden i Danmark. De ser med egne øjne, hvordan både danske og nye 'moderne' etniske minoritetsfamiliemønstre er i forandring. Flere etniske minoritetsfamilier er i Vesten begyndt at leve mere spredt i et moderne storbysamfund. Det kendte familiemønster, hvor alle bor sammen, er ved at forsvinde, i takt med at den vestlige verdens nye storbyfamiliemønstre er ved at vinde indpas også i de asiatiske storbyer.

Udviklingen går i retning af én familie i én bolig. I de nye familiemønstre har man hverken tid til de ældre eller tid til at drage omsorg for dem, som man ellers har haft tradition for i oprindelseslandet. De 'nye' etniske minoritetsfamilier i Danmark har travlt og opgiver det kollektivistiske familiemønster til fordel for en 'enfamilieparcelhusdrøm', hvor der ikke er plads eller tid til svigerforældrene. Alt dette ser de unges forældre, og det skræmmer dem.

Ligeledes er de skræmte ved udsigten til en plads på et dansk plejehjem, hvor man bliver passet af professionelle i stedet for familien og svigerdatteren i særdeleshed. En plejehjemsplads, hvor man ifølge de ældre i det hele taget er overladt til sig selv. En verden, der er fuldstændig ukendt for den ældre generation af etniske minoritetsforældre. De er vokset op i en helt anden kontekst, hvor ordet plejehjem ikke engang eksisterer. Det resulterer i, at disse forældre bliver så konservative omkring valg af partnere for deres børn, at de vil gøre alt for at få indflydelse på, hvem de skal giftes med, og som dermed skal sørge for dem, når forældrene bliver gamle. Det er også meget vigtig for den ældre generation af forældre at få en svigerfamilie, de har en fælles forståelse og referenceramme med. Det betyder meget for dem at udvide familien med noget hjemligt og forståeligt, som et værn mod globaliseringen og moderniteten og dens følger. Ligesom det i øvrigt også bekymrer mange ældre danske medborgere. Det er ikke sjældent, at de etniske minoritetsforældre, der er bosatte i Danmark, bliver mere konservative og traditionsbundne omkring ægteskaber og valg af partnere end deres familiemedlemmer i oprindelseslandet. Derfor er der nogle forældre, der vil gå langt for at få deres døtre gift. Og som tidligere beskrevet, så bliver det registreret som et tvangsægteskab, når bare én af de, som enten er blevet gift eller skal giftes, ikke ønsker dette. Der findes hverken helte eller skurke i dette spændingsfelt mellem modernitet og traditioner og mellem de unge og deres forældre. Derfor er det også et yderst vanskeligt felt at begive sig ind i som udefrakommende, da de forskellige situationer aldrig er sort-hvide, men i allerhøjeste grad meget nuancerede. For nogle mennesker er de nævnte traditioner lig med lykken og tryghed. For andre er de samme traditioner en lidelse og skaber utryghed.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage