En privatisering af TV 2 vil uvægerlig skade programfladen, skriver økonomiprofessor og tidligere bestyrelsesmedlem for TV 2 Christen Sørensen. En privatisering af TV 2 vil uvægerlig skade programfladen, skriver økonomiprofessor og tidligere bestyrelsesmedlem for TV 2 Christen Sørensen. Han har nærlæst to vigtige konsulentrapporter. Som led i processen med at omdanne TV 2, først til et statsligt aktieselskab, der efterfølgende hurtigt ønskes privatiseret (fra 1. januar 2004), bestilte regeringen via Kulturministeriet en økonomisk foranalyse fra revisionsfirmaet PriceWaterhouseCoopers (herefter PWC) og Danske Bank. Begge rapporter blev offentliggjort 20. februar 2003. Som medlem af bestyrelsen for TV 2 indtil udgangen af 2002 har jeg set frem til disse analyser, idet den daværende bestyrelse og direktion med henholdsvis Jens Bilgrav-Nielsen og Cristina Lage i spidsen vurderede, at prisen for en privatisering af TV 2 ville være en kvalitetsforringelse af tv-programmerne. Denne vurdering var igen baseret på, at der måtte imødeses en budgetforringelse på mellem 500 og 700 mio. kr. pr. år, dels som følge af bortfald af licens (knap 200 mio. kr. pr. år), dels som følge af forrentning af købsprisen for TV 2 (mellem 300 og 500 mio. kr. pr. år). Denne vurdering fra den tidligere bestyrelse, som den daværende administrerende direktør, Cristina Lage, loyalt fremførte, blev meget unådigt modtaget af kulturministeren, der var så forbitret over at se sin privatiseringsplan udfordret, at han offentligt nærmest pålagde den nuværende bestyrelsesformand for TV 2 at afskedige Cristina Lage. Ikke mindst på denne baggrund har rapporterne fra PWC og Danske Bank været ventet med spænding. Ville rapporterne afspejle følgagtighed over for den politiske opdragsgiver, eller turde konsulenterne være uafhængige og faglige rådgivere? Min vurderinger, at de to konsulentfirmaer har skrevet to meget taktisk prægede rapporter, hvor de på den ene side har givet regeringen og dets forligsparti Dansk Folkeparti et formelt grønt lys til at gå videre med privatiseringsforberedelserne, men på den anden side har tændt så mange advarselslamper, at rapporterne i realiteten nærmere har tændt det røde lys ved indgangen til privatiseringsvejen. Grønt lys for privatisering tændes i konsulentrapporterne især i konkluderende tekstafsnit, jævnfør følgende uddrag: »Det er vores vurdering, at de anførte tendenser indebærer betydelige muligheder, men også trusler for et både statsejet og privatiseret TV 2. Flere af de nævnte udviklingstendenser peger dog åbenlyst i retning af, at TV 2 bør sikres adgang til den risikovillige kapital, samt fleksibilitet i relation til indgåelse af partnerskaber, alliancer og mere formaliserede samarbejder m.v. Begge disse forhold peger alt andet lige i retning af, at en privatisering vil kunne styrke TV 2's fremtidige, kommercielle udviklingsmuligheder«. (Danske Bank, side 45). »Samlet set er det vores vurdering, at der med udgangspunkt i de anførte forudsætninger eksisterer et kommercielt grundlag for at drive TV 2 som stand alone og privatiseret selskab uden licensindtægter«. (Danske Bank, side 88). »Samlet vurderer vi, at TV 2 i forhold til situationen i dag bliver påvirket positivt af disse forhold«. (PWC, side 3). Dette varde grønne lys. I det følgende ses på de røde lys med udgangspunkt i de økonomiske konsekvenser af en privatisering og dermed konsekvenserne for kvalitetsniveauet. Begge konsulenter opstiller budgetforslag for årene 2003-2007, idet de forudsætter, at privatiseringen sker primo år 2004. Til trods herfor forudsættes, at TV 2 vil modtage licens for første halvår af 2004. Konsulenternes budgetoverslag er forbavsende ens. Det er vel heller ikke unaturligt at gå ud fra, at de to konsulenter - direkte eller indirekte - har set hinanden over skuldrene. For budgetoverslagsårene 2004-2007 forventer de to konsulentfirmaer et gennemsnitligt overskud før skat på 30 mio. kr. pr. år. Ses der bort fra licensen i første halvår af 2004, ville det gennemsnitlige overskud før skat være på blot 7 mio. kr. pr. år - altså i realiteten et nulresultat. Og disse tal er vel at mærke før, der er taget hensyn til forrentning af købsprisen for TV 2. Så nogen lukrativ forretning bliver der ikke tale om, selv hvis konsulenternes budgetoverslag lægges til grund. Det afgørende spørgsmål i relation til disse budgetoverslag er naturligvis: Er de realistiske og udformet med den forsigtighed, der bør gælde ved udarbejdelsen af budgetoverslag for en femårig periode? Posten 'reklameindtægter m.v. i alt' er her den centrale og mest usikre post. Det forudsættes i de opstillede budgetoverslag, at denne post kan øges med mellem 411 og 432 mio. kr. eller med mellem 38 og 40 procent fra 2002-2007. I femårsperioden op til og med 2002 har TV 2 til sammenligning ikke kunnet øge denne indtægtspost, der tværtimod er faldet fra 1,197 mio. kr. til 1,084 mio. kr. Når de to konsulentrapporter kommer til betydelige højere indtægter, skyldes det: at frigivelsen af reklamer for håndkøbsmedicin og alkohol ventes at øge indtægterne, at der fremover indgår brugerbetaling for datterselskabet TV 2 Zulu A/S, at der herudover regnes med øgede reklameindtægter i øvrigt - med mindst 200 mio. kr. i 2007 - for TV 2. Om der er andre forudsætninger indbygget i indtægtsskønnene, og hvor meget de enkelte elementer præcis bidrager med til de stigende indtægter, fremgår ikke af konsulentrapporterne. Dette er højst utilfredsstillende, idet de forventede stigninger i lyset af de faktiske fald i reklameindtægterne i den seneste femårsperiode synes alt for optimistiske, især da der samtidig udbydes flere kanaler, der også skal leve af reklameindtægter. Er det måske derfor, at tallene er skjult, fordi konsulenterne vidste, hvad rapporterne skulle bruges til? Det må undre, at konsulenterne som ovenfor beskrevet overhovedet har tændt det grønne lys for en privatisering, for det tilsyneladende lyse billede, der tegnes af TV 2's økonomi med optimistiske antagelser om reklameindtægter, får senere flere skud for boven i konsulentrapporterne, idet der i deres budgetoverslag ikke er taget højde for: forrentning af hidtil rentefrie etablerings- og driftslån på over 500 mio. kr. Dette forringer ved en rente på 5 procent p.a. (anvendt af PWC) det årlige resultat med 25 mio. kr. (Det er således ikke blot licensindtægter, der bortfalder ved en privatisering, men også rentefritagelsen på de lige nævnte lån), udskillelse af sendenettet til et særskilt selskab uden deltagelse af TV 2 og DR betyder øgede transmissionsudgifter på 27 mio. kr. pr. år (PWC, side 11), etablering af jordbaseret digitalt sendenet øger TV 2's udgifter med 24 mio. kr. pr. år (PWC, side 11). Hertil kommer,at det jordbaserede digitale sendenet vil give TV 2's konkurrenter på tv-reklamemarkedet en fordel, idet de så vil blive landsdækkende med negative konsekvenser for TV 2's reklameindtægter til følge, at de resterende forbud mod networking ophæves for lokale radio- og tv-stationer. Dette risikerer at reducere TV 2's reklameindtægter, at medieforliget opfordrer de regionale TV 2-virksomheder til at undersøge mulighederne for at etablere en regionalt baseret tv-kanal i forbindelse med indførelse af det jordbaserede digitale tv-net i Danmark. Også dette vil givetvis betyde indhug i TV 2's reklameindtægter. Efter disse røde lys er det naturligvis et meget åbent spørgsmål, hvad TV 2 kan indbringe ved en privatisering. Det er vel også derfor, at PWC foreslår, at 90 mio. kr. af etableringslånet konverteres til egenkapital. Og det er - efter min vurdering - ikke endepunktet, hvis privatiseringen skal gennemføres med en blot nogenlunde salgspris. At en sådan konvertering så alene er udtryk for, at man spiser sin egen hale, er noget andet. Men det kan måske sløre, at salgsprisen er mindre end forventet. Skulle TV 2's nuværende administrerende direktør, Peter Parbo, læse ovenstående, ville han næsten ikke kunne sidde stille. Han ville gøre sig klar til endnu en gang at ride sin kæphest: de mange nye potentielle indtægtsmuligheder, som er forbundet med det digitale sendenet, hvis blot en privat investor ville være så venlig at finansiere udviklingen af disse nye muligheder. Men inden kæphesten - som også flere gange blev luftet under bestyrelsesmøder, dog kun mundtligt og frit i luften svævende - rides endnu en gang, vil jeg anbefale: at det også nævnes, jævnfør det ovenstående, at TV 2 påføres øgede omkostninger og risikerer færre reklameindtægter med etableringen af det digitale sendenet, at direktøren forholder sig til, hvorfor de fagre nye digitale tv-muligheder netop skulle blive udviklet med henblik på det lille danske tv-marked. Hertil kommer, at konsulentrapporten fra Danske Bank nærmest underbygger, at disse muligheder ikke er realistiske på et så lille tv-marked som det danske. Danske Bank har i sin rapport gjort sig store anstrengelser med at finde private tv-stationer, som TV 2 kan måles op imod. Valget er faldet på TV 2-Norge og TV4-Sverige. Det helt besynderlige er imidlertid, at det overhovedet ikke analyseres, hvad disse to private selskaber gør for at udvikle nye indtægtsmuligheder. Skyldes det alene, at konsulenten ikke har tænkt sig om, eller skyldes det, at der ikke er noget godt, der kan berettes? Denne undladelse er så meget desto mere bemærkelsesværdig, idet Danske Bank i sin rapport anfører: »Det er vores vurdering, at dette forretningsområde (Mobil/SMS/interaktivitet) kan indeholde meget store vækstpotentialer for TV 2, og der er af TV 2 allerede identificeret en række konkrete investeringsprojekter. Usikkerheden forbundet med disse aktiviteter og projekter vurderes imidlertid at være tilsvarende store. I et strategisk partnerskab med f.eks. en ny ejer med betydelige kompetencer og aktiviteter inden for dette aktivitetsområde, vurderes der at være betydelige positive synergimuligheder«. (Danske Bank, side 112). I medieforliget mellem regeringen og Dansk Folkeparti er det fastsat, »at TV 2 fortsat skal have public service-forpligtelser svarende til de forpligtelser, der gælder i dag med undtagelse af onlinevirksomhed og programmer til snævre målgrupper. De generelle public service-forpligtelser for TV 2 A/S gælder nyheds- og aktualitetsområdet. Herudover skal der gælde specifikke forpligtelser i forhold til børneprogrammer, dansk sprog, dansk tv-drama og film mv.«. Og endvidere: »Det vil være en vigtig forudsætning for privatisering af TV 2/Danmark, at det kan sandsynliggøres, at et privatiseret selskab vil være i stand til at leve op til public service-forpligtelsen«. På basis af ovenstående er det min vurdering, at det ikke er muligt at gennemføre en privatisering, uden at programfladen tager skade. Bortfald af licensindtægter, rentebetaling af hidtil rentefrie lån, forrentning af købspris, ekstra udgifter i forbindelse med udskillelse af det nuværende sendenet og etableringen af det digitale sendenet betyder, at programfladen vil blive forringet. Som tidligere dokumenteret af TV 2 vil det især være danskproduceret tv, det går ud over, da det er her, der kan spares. De seneste fem års stilstand eller tilbagegang i reklameindtægterne har således allerede medført, at danskproducerede programmer har mistet betydning for TV 2's programflade sammenlignet med udenlandskproducerede (og billigere) programmer, jævnfør også Danske Bank side 73. Hvis det derimod alene er af ideologiske grunde, at TV 2 ønskes privatiseret, så er det til at forstå. Også om salgsprisen skulle blive beskeden. I så fald kan man kun håbe, at mummespillet ender med, at regeringen igen bliver til grin ved en uforstandig privatisering på undertrykte hensigter, jævnfør skandalen om Arriva. Men det underlige er, at konsulenter ofte tror, at deres rapporter ikke bliver gennemskuet. Det gør de måske heller ikke, men de ved måske alt for godt, hvem magthaverne er. Det er samlet set vel også derfor, at det mere end antydes i de to konsulentrapporter, at brugerbetaling for TV 2 kan blive en realitet. Dette er - endda morsomt - formuleret sådan i PWC-rapporten side 9: »Hvorledes forholder man sig i en situation, hvor must carry (must carry betyder, at det ved lov er fastsat, at tv-kanalen skal udsendes i fællesantenneanlæg. Denne forpligtelse gælder normalt kun for public service-kanaler uden brugerbetaling) bliver en forpligtelse frem for et aktiv for TV 2, dvs. i en situation, hvor de fleste danskere betaler for modtagelse af stort set alle programmer, de modtager«. Må jeg komme med et forslag: Det vil givetvis stadigvæk være klogt for et konsulentfirma at hælde lidt til begge sider og altid have for øje, hvor magten ligger. Men ud fra et etisk-moralsk synspunkt er Johannes' åbenbaring, kapitel 3, vers 15-16 dog en bedre rettesnor for ageren: »Fordi du hverken er kold eller varm, men lunken, vil jeg udspy dig af min mund«.