Kære Per Stig Møller, Et par uger før jul sagde du i et interview her i avisen, at du savnede de intellektuelle. Du gav udtryk for, at det savn skabte både lettelse og modfaldenhed i dig. Lettelse over friheden for de venstreintellektuelles ’sludder’ og de socialkonservatives ’storsejr’. Modfaldenhed over savnet efter »begavede, provokerende indspark fra intellektuelle«. Og så var der en knivspids irritation over, at Suzanne Brøgger i en bisætning havde kaldt politik for tåbeligt. Det ærgerlige for dig var, at ingen tog bolden op. Men hvilken intellektuel (og kan alle intellektuelle i øvrigt skæres over én kam?) skulle tage bolden op – og over for hvad? Er du som kulturminister kommet med et udspil, der kan skabe et modspil, som vi kan diskutere? Jeg har ikke set det. Det ville ellers være forfriskende, ikke mindst i det jubilæumsår for Kulturministeriet, vi trådte ind i her ved årsskiftet. Kulturministeriet blev til i september 1961 på initiativ af statsminister Viggo Kampmann. Han ville skabe et ministerium for Videnskab og Kunst. Det gjorde han så – og overvejede sammen med den fortroligt udpegede departementschef Henning Rohde, hvem der skulle være ministeriets første minister. Efter at have vaklet lidt mellem Julius Bomholt og Bodil Koch, faldt loddet som bekendt i Bomholts vægtskål. I første omgang i hvert fald. Senere valgte statsminister Jens Otto Krag at udpege Bodil Koch, der kun modstræbende overtog posten, men det er en anden historie. Det vigtige her er, at Kulturministeriet er et ressort, der tager sig af og retter sig mod kunst, musik, teater, film, biblioteker, arkiver, museer, bygningsfredning og bevaring, arkæologi og fortidsminder, videregående uddannelser inden for de kunstnerske områder.
Og af de almenkulturelle formål som ophavsret, radio, tv og idræt og Danmarks kulturelle forbindelser til udlandet. Kulturministeriets institutioner er med andre ord fyldt med intellektuelle, som garanteret gerne vil diskutere med dig. Men vil du selv? Jeg var med til den store konference om ideernes krise i dansk åndsliv og politik på Krogerup Højskole 8. oktober sidste år. Her debatterede vi i 12 timer. ’Vi’ var alle former for skribenter og åndspersoner: professorer, lektorer og andre forskere, mediefolk som redaktører, journalister og en enkelt bestyrelsesformand, politikere fra flere partier, højskolelærere, præster og et par skønlitterære forfattere.
