Dansk blod på danske hænder

Det er mig en glæde at introducere den nystiftede ’Racehygiejnisk Forening’, som jeg er formand for, og så at gøre det i Politiken, hvis kulturradikale grundlæggere ville være vores ægtefødte modstandere!

Nu til sagen:

Når det kan konstateres, at integrationspolitikken er en fiasko, og de fremmede ikke kan eller vil forstå de danske værdier og tilmed spiser os ud af huset – her tænker vi i Foreningen blandt andet på saftevand og snacks i konsultationsværelserne – så bør og skal vi tage konsekvensen. Stramninger er godt, jo, da – de glider bedre ned lidt ad gangen hos os danskere, som er en smule forfaldne til øllebrødsbarmhjertighed.

Men det går alt for langsomt.

Ideen med intelligent indvandring er klassisk i sit sigte, men i betydelig grad for slapt formuleret. Nye liberale partier, der vil til fadet og skabe ægte borgerlighed, foreslår, at man skal være god for 100.000 kroner, hvis man vil ind i Danmark, og at enhver fremmed tilflytter ikke skal kunne modtage sociale ydelser de første to år. Således kan vi sikre os, at indvandrerne er højt uddannede og formuende. Universitetsuddannelse giver tårnhøje point, så en sådan og en mindre formue gør, at vi breder armene ud, hjerteligt velkommen til Danmark! Fremmede skal højne og ikke sænke vores raceniveau.

Det nævnte beløb burde imidlertid fordobles!

Nu véd vi godt i ’Racehygiejnisk Forening’, at man kan have formuer, som er erhvervet uden akademisk baggrund, men det er dog et tiltag i den rigtige retning.

Det er afgørende, at de nyligt besluttede pointsystemer bliver yderligere optimeret, for kun ved en stramning af pointkravene kan vi sikre os, at udlændinge, der vil gifte sig dansk, tilfører dansk blod og danske slægter noget, der altså højner raceniveauet.

Nu er der sikkert mange danskere, som i lutter berøringsangst over for realiteterne vil hævde, at danskere ikke er nogen egentlig race. Det kan let blive det rene ordkløveri, lad os så bare sige, den nordiske race. Den nordiske mand og kvinde har, alt andet lige, overlegne gener og har i øvrigt dybe rødder i kristendommen, og disse særlige kvalifikationer skal vi slås for, om det så koster blod!

Det kan ikke siges tydeligt nok: De danske værdier, som både pastor Søren Krarups slægt og beslægtede og sandelig også den lykkeligvis omvendte VS’er, Karen Jespersen, lovpriser igen og igen, er og bliver truet.

De danske værdier er først og fremmest den kærlige og trofaste kernefamilie. Med en ansvarsfuld far i spidsen og en omsorgsfuld mor i baggrunden, en familie med kristne værdier og gerne et gennemsnit på to et halvt barn, flittige og lydige børn med tro på, at den, man tugter, elsker man. Eller omvendt. Den trygge og velfungerende kernefamilie er imidlertid statistisk set på retur – det er kun at begræde – men statistikker holder jo ikke evigt, og vores Forening vil genindsætte de truede eller tabte familieværdier.

Ved endegyldigt at forkaste Janteloven og lovprise og gerne forgylde os selv vokser hver isærs ansvarsfølelse, og en beskyttelse af vores egen race og egne værdier er at ligne med nødvendig hygiejne. Der skal være rent og propert i eget hus, og fremmede, der banker på, er ikke vores Næste i kristen forstand. Her må vi citere pastor Krarup, som på sin lidenskabelige og logiske måde har pointeret, at Næsten er den mand eller kvinde, der fysisk set er lige op og ned ad dig. Ikke længere nede ad gaden.

Næstekærlighed gælder i det tætte familie- og naboskab. Den gælder ikke under fjernere himmelstrøg. Så skulle det være på plads.

Når vi nu taler om logik:

Hvad er mere retlinet og logisk, når man taler om intelligent indvandring, end at tale om dens modsats, nemlig uintelligent udvandring.

I vores nystiftede Forening har vi historikere og filosofiske kapaciteter, som har formuleret vores love og hensigtserklæringer og gang på gang sagt i medierne, at det er molboagtigt at kæmpe for intelligent indvandring, hvis alle de uintelligente og ikke-kristne formerer sig »som rotter«, som Mogens Glistrup var en smule uheldig at formulere det – men anyway, slog hovedet på sømmet med.

Det er jo en kendsgerning, at jo mere muslimsk og proletariseret man er, jo flere børn avler man. Derfor går vi i ’Racehygiejnisk Forening’ ind for, at man iværksætter uintelligent udvandring eller uintelligent internering. Vores nærmeste allierede Amerika med de vellykkede forsøg med indianerreservater kan plagieres direkte.

Det forekommer for dyrt at deportere muhammedanere og andre ikke-kristne til deres respektive hjemland, og tanken på øen Anholt som interneringsdomæne melder sig som det første. Nu skal man jo ikke være umenneskelig, og de uønskede elementer af fremmed herkomst og med baggrund i et liv i ørkenlandskaber kan trives udmærket på Anholt, hvis ørken er berømt, og som endog tilbyder jagt på kaniner og harer og har mange buske med nærende bær.

For de muhammedanere – vi holder os til at kalde en spade en spade – som f.eks. kommer fra Afghanistan og Pakistan, hvor klippegrunden er hård og landskabet bjergagtigt, har vi forestillet os reservater på Bornholm (hvor der jo også er flest solskinstimer), her er fredede områder med klippeformationer og gold jord, områder som med primitiv fåre- og gedeavl og lidt god vilje og den rigtige form for teltlejring kan udgøre dét, vi har kaldt: Reservater med et menneskeligt ansigt.

For at tilgodese de uintegrerede, som kommer fra en tilværelse som nomader, forhandler vi med Region Vadehavet – indtil videre bare på det teoretiske plan. Her findes foruden vidtstrakte og ufrugtbare marsk- og strandområder også nogle militære områder, og der vil således være rige muligheder for at vandre omkring, flytte teltene rundt og så videre, hvis man altså som reservatbruger har denne rodløshed i blodet. Her kan nævnes både tibetanere og nepalesere med sådanne genetiske brister.

I et reservat kan de internerede frit dyrke deres ’religion’ og deres guder, om de hedder Allah, Buddha eller Peter Pan eller hvad. De kan leve i flerkoneri og incest og uden indblanding eksekvere de nødvendige dødsdomme, og på denne måde sikres det, at stammekulturer og diverse trossamfund og deres traditioner overlever civilisationen, i al fald den tid det tager, før indavlen gør det af med dem.

En såkaldt integration fortynder kulturerne, og værre – blodet.

Derfor skal kulturer og religioner holdes separate og med vandtætte skotter, så de levedygtige kan springe frem i lys og glad livsduelighed og befolke livsrummet, og de andre uddø af sig selv.

Kulturel og religiøs udskillelse og gennemførelsen af reservattanken er vejen til den endelige løsning, som – hvis begrebet ikke associerede til noget mindre stuerent i germansk fortid – ville være englelyd for de fleste danskere.

Vores harmeste modstandere er naturligvis de kulturradikale, som ironisk nok burde hilse vores Forening og dens åndspolitik velkommen – nu er skaden ikke så stor, når vi angribes netop af dem. Mon der er mere end tre-fire artikulerede af slagsen tilbage?

»Kulturradikalisme med begge ben på jorden« kalder vi gerne vores bestræbelser, og de er ikke forpestet af salonkommunistisk tankegods fra Viggo Hørup, Poul Henningsen og Georg Metz.

’Racehygiejnisk Forening’, som på en måned har fået 80.000 medlemmer, ser det endvidere som en opgave at minde om, at det langtfra alene er muhammedanere, der truer vores kultur. Jødedom og katolicisme er og bliver fremmedelementer, som dyrket på dansk jord er grundlovsstridige fænomener. Vores kristne værdier og tro er som bekendt funderet i lutheransk forkyndelse, og man kan logisk nok kun have én, grundlovssikret tro, en dansk!

I Grundlovens paragraf 4 står der: »Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten«. Vil man bosætte sig i Danmark, skal man følge landets religion.

Nu skal vi i Foreningen understrege, at vi netop siger Jødedom og ikke jøder. Jøderne er ikke i sig selv en trussel mod vores kultur og race – medmindre de udtrykker sig i praktiseret Jødedom. Den går ikke. Det samme kan man med en vis ret sige om katolikkerne, en katolik er ikke en fjende i sig selv, men praktiseret katolsk tro ender gerne i omfattende gejstlig pædofili og statsbankerot som i Irland.

Det er vores Forenings delmål at udbrede lutheransk tro og bibelforkyndelse i alle middelalderlige lande, det vil sige at genføde Reformationen – vi kalder det selv med et glimt i øjet: at reformere Reformationen – og vi har allerede fået tilladelse til pengeindsamling med det formål at oprette missioner over hele Verden og med start i renoveringen af den gamle danske Mission i Tranquebar i Bagindien. Denne første danske og protestantiske Mission, etableret af Christian den Fjerde, har desværre fungeret som offentligt latrin i århundreder, og denne hån mod dansk åndslivs udbredelse skal vi nok få rettet op på.

Så er der racismebegrebet og ikke mindst racismeparagrafferne, som undertrykker vores ret til at ytre os.

I samme øjeblik man stadfæster en kendsgerning, såsom at visse racer er andre racer overlegne, regnes man for ’racist’, hvilket er det samme som at påstå, at en person, der minder os om, at mennesket er aben overlegen, er racist. Man diskriminerer aber! Nogle af vores modstandere har også her angrebet os, man har mindet os om, at aberne er os overlegne i træerne. Meget morsomt, men det er altså debatniveauet.

Denne form for forfølgelse er også en trussel mod den Frie Forskning.

Det er sådan fat i dagens Danmark, at ethvert forskningsresultat, der ikke harmonere med mainstream og politisk korrekt tænkning, undertrykkes, og de tilhørende fakulteter udsultes for forskningsmidler. Således i særlig grad kønsforskning, når den beviser, at kvinder har mindre hjernemasse end mænd og derfor tænker lidt langsommere.

Men det kan også ramme andre forskningsområder, for eksempel sexologien, når den beviser, at den hvide (kristnede) races mandlige repræsentanter er disponeret for større seksuel appetit end kvinderne og som konsekvens heraf skal have videre rammer for seksuel aktivitet. Utroskab er derfor – videnskabeligt legitimeret – mere tilgiveligt, når det er en mand, der udøver den. Det ønsker man naturligvis ikke at høre om på Christiansborg.

De spørgeskemaer, som er grundlaget for at afgøre, om en udlænding har dels det rigtige sindelag, dels den nødvendige viden om danskhed, forekommer betydeligt for lette at udfylde. Også her skal der strammes gevaldigt op, det er jo ikke spørgsmål for børn og barnlige sjæle i en pædagogisk rundkreds! Det er indlysende, at spørgsmålene er lavet af gamle venstreorienterede, som åbenbart ikke kan få indvandring nok.

’Racehygiejnisk Forening’ har derfor forelagt Integrationsministeriet en række alternative spørgsmål, i alt 95, hvoraf jeg vil fremdrage nogle af de vigtigste og mest dansksindede:

Hvad hed Susi og Leos første single?

Hvem er Morten Messerschmidt?

Hvem halshuggede Den Lille Havfrue?

Hvilket øje havde Christian den Fjerde klap for, venstre eller højre?

Nævn ved navn alle personer afbildet i P.S. Krøyers ’Sankt Hansaften’.

Hvad dækker titlen ’Tågen letter’ over? En krimi af Elsebeth Egholm, en vejrudsigt fra DR, et musikstykke?

Vi har indtil videre fået den tilbagemelding, at mange etniske danskere – unge personer med rent, dansk blod i årerne – ikke kan besvare vores spørgsmål. Det siger nok så meget om folkeskolens stade, hvor det er vigtigere med ’sociale kompetencer’ og at være ’kreativ’ end at lære noget, vi alle kan leve videre af.

Det hævdes, at glæde og stolthed over at være dansker og en dertilhørende fædrelandskærlighed er nationalromantik og i værste fald noget reaktionært skidt, og vore modstandere har da også forsøgt sig med lumpne tricks for at skyde vores projekter og vores Forening ned. For eksempel siges det, at Danmark og dansk kultur beror på tidligere tiders multikulturelle og multietniske påvirkninger!

Vi var et multikulturelt og multietnisk samfund, siges det endog fra universiteternes katedre, men kan disse løgne undre nogen? Når man tænker på, hvordan marxisterne eroderede de højere uddannelser og hånede dansk sindelag, frigav pornoen og lod kvinderne ustraffet brænde deres brystholdere af offentligt?

Har man bare én gang gået en tur gennem en dansk kolonihave eller spist en rød pølse ved en pølsevogn på Strøget, så véd man, at det er noget sludder alt dét med multikulturelle påvirkninger!

Hvad mere end røde pølser og havehuse er ærkedansk? Den Kongelige Ballet, Tivoli og Bamse og Kylling for nu at nævne noget. Godt nok grundlagdes Den Kongelige Ballet af først en italiener og siden af en franskmand, men de blev hurtigt assimilerede og opførte sig som en del andre balletmestre. Og tredje akt af ’Napoli’ er det mest danske, man kan forestille sig, og kunne lige så godt hedde tredje akt af ’Slagelse’.

Tivoli er bygget på Københavns volde mod syd – fra dengang vi værnede os med magt og hældte kogende beg ned i ansigterne på de fremstormende barbarer – og bygget af en mand med et godt dansk navn, Carstensen. Bamse og Kylling taler meget københavnsk og har danske forfædre.

Det er i øvrigt interessant med fædre: Det hedder Fædreland, mens det såmænd hedder Modersmål. Manden hersker over landet, sådan som det skal være, kvinden over sproget, hun taler derfor meget, og sådan skal det være.

’Racehygiejnisk Forening’ ser ud til at imødekomme et stort behov hos den almindelige dansker. De mange medlemmer, vi allerede har, kommer ikke overraskende mest fra udkantsdanmark – især den jyske vestkyst, hvor savnet af åndelig vejledning og egnsmæssigt sammenhold i danskhed savnes nu, hvor både Ydre og Indre Mission i al fald ikke på overfladen praktiseres.

Vi mener dog, at missionerne fra dengang ikke er tidssvarende, men grundpillerne i deres tænken og handlen er en savnet kulturvare i dag. Vi er stolte af at have restaureret og genåbnet flere missionshuse ved Holmslands Klit og sågar oppe ved Limfjordens bredder. Områder, hvis stolte befolkninger nok kan frygte at blive oversvømmet af fremmed lavkultur og horder af vantro muslimer.

Vi sigter på i løbet af et halvt år fra skrivende stund at få samlet så mange underskrifter, at vi kan opstille et parti til næste folketingsvalg, partiet vil komme til at hedde ’Nye horisonter’.

Underforstået, rene danske udsigter.