Det er mig en glæde at introducere den nystiftede ’Racehygiejnisk Forening’, som jeg er formand for, og så at gøre det i Politiken, hvis kulturradikale grundlæggere ville være vores ægtefødte modstandere! Nu til sagen: Når det kan konstateres, at integrationspolitikken er en fiasko, og de fremmede ikke kan eller vil forstå de danske værdier og tilmed spiser os ud af huset – her tænker vi i Foreningen blandt andet på saftevand og snacks i konsultationsværelserne – så bør og skal vi tage konsekvensen. Stramninger er godt, jo, da – de glider bedre ned lidt ad gangen hos os danskere, som er en smule forfaldne til øllebrødsbarmhjertighed. Men det går alt for langsomt. Ideen med intelligent indvandring er klassisk i sit sigte, men i betydelig grad for slapt formuleret. Nye liberale partier, der vil til fadet og skabe ægte borgerlighed, foreslår, at man skal være god for 100.000 kroner, hvis man vil ind i Danmark, og at enhver fremmed tilflytter ikke skal kunne modtage sociale ydelser de første to år. Således kan vi sikre os, at indvandrerne er højt uddannede og formuende. Universitetsuddannelse giver tårnhøje point, så en sådan og en mindre formue gør, at vi breder armene ud, hjerteligt velkommen til Danmark! Fremmede skal højne og ikke sænke vores raceniveau. Det nævnte beløb burde imidlertid fordobles! Nu véd vi godt i ’Racehygiejnisk Forening’, at man kan have formuer, som er erhvervet uden akademisk baggrund, men det er dog et tiltag i den rigtige retning. Det er afgørende, at de nyligt besluttede pointsystemer bliver yderligere optimeret, for kun ved en stramning af pointkravene kan vi sikre os, at udlændinge, der vil gifte sig dansk, tilfører dansk blod og danske slægter noget, der altså højner raceniveauet.
Nu er der sikkert mange danskere, som i lutter berøringsangst over for realiteterne vil hævde, at danskere ikke er nogen egentlig race. Det kan let blive det rene ordkløveri, lad os så bare sige, den nordiske race. Den nordiske mand og kvinde har, alt andet lige, overlegne gener og har i øvrigt dybe rødder i kristendommen, og disse særlige kvalifikationer skal vi slås for, om det så koster blod! Det kan ikke siges tydeligt nok: De danske værdier, som både pastor Søren Krarups slægt og beslægtede og sandelig også den lykkeligvis omvendte VS’er, Karen Jespersen, lovpriser igen og igen, er og bliver truet.
