Der bliver længere og længere imellem annoncerne. Først faldt priserne på annoncerne, så faldt mængden af annoncer – først langsomt, men sidste år med en faretruende hast. I første kvartal af 2009 taler alle om frit fald på annoncemarkedet. I alle bladhuse er der blevet skåret ned. Trykkerier er blevet lukket, nye samarbejder er indledt for at skære på udgifterne. På redaktionerne er der blevet længere imellem de redaktionelle medarbejdere. Og alle venter, at det bliver værre, inden 2009 er omme. Situationen er omtrent den samme i alle mediehuse , der har avisen – hvad end den er lokal, regional eller landsdækkende – som omdrejningspunkt for den journalistiske produktion. Selv om aviserne i årevis har måttet kigge langt efter de nye unge læsere, som skulle erstatte de aldrende (primært mandlige) læsere, har de kunnet holde skindet på næsen, fordi indtægterne først og fremmest er kommet ind via annoncerne.
Men de unge kom ikke, og kvinderne tog kun i begrænset omfang livsstilsmagasinerne med gode råd mod stress og mos i græsplænen til sig. Det har selvfølgelig givet rynker i panden i mediehusenes salgsafdelinger. Men i annonceafdelingerne har man trods nedgangen i mængden af læsere stadig i flere år kunnet tjene mange penge på annoncesalg. Indtil sidste år. Så kom den tsunami, som fra den ene dag til den anden bremsede annoncesalget: Den globale finanskrise.
