0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En FCK-skabsfan taler ud

De såkaldt stemningsskabende fraktioner bag FCK står i skærende kontrast til Barcelonas spilleglæde og værdighed.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Solen sank orangerød ned bag Europas største fodboldstadion, Camp Nou, som var den bestilt til lejligheden.

Forventningsfulde og næsten lykkelige satte vores fodboldglade familie sig til rette. Målet var nået. Rejsen fra København til Barcelona endte her. Sammen med 5.000 FCK fans var vi bænket på lægterne, bag ved et kæmpenet indespærrede meget stejle øverste lægter, på en af verdens smukkeste fodboldarenaer. Der var næsten tre timer til kickoff, så det var godt, at der var en smuk solnedgang at fordrive ventetiden med.

Lidt længere henne af tribunen fortsatte ’de stemningsskabende fraktioner’ (FCK’s eget udtryk for deres ivrigste fans) den syngen, råben og brølen, der fra hundredvis af testosteronpumpende fanstruber dagen igennem havde gjaldet i Barcelonas gader. Der var noget gribende over det. Så stærk en entusiasme burde være smittende. Men var det mærkeligt nok ikke.

Måske hang det sammen med den følelse af at være grænsekriminelle, som hele logistikken omkring kampen havde bragt os i:

Knap tre timer før kampstart skulle vi altså melde os på stadion. Mødte man ikke der, kunne man glemme det. Her blev alle 5.000 ivrigt brølende og syngende (i al fald sang ’de stemningskabende fraktioner’ uafbrudt) sluset ind på det tomme stadion. Først skulle vi dog kropsvisiteres i et sikkerhedstjek, der ville få personalet i Kastrup Lufthavn til at rødme over deres efterladenhed.

Herefter gik vi så langs stadion hen mod indgangen, hele vejen flankeret af vagter i orange veste, der stod på begge sider af os med ca. en meters mellemrum. Nu så de tyggegummityggende skolepiger og bebrillede nørder og andre ganske normale unge mennesker, der i dagens anledning var indforskrevet som ’vagter’ ikke ligefrem faretruende ud i sig selv. Men mængden af dem var imponerende.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere