I København taler man om eksperimentet i Århus.
Man sigter til Aarhus Universitet. Baggrunden er den linje, som landets næststørste universitet slog ind på for få år siden. Den bliver båret af mange og store ord. Stor og størst er plusord på århusiansk. Et af Europas bedste universiteter, ja, et universitet i verdensklasse er daglig tale. Det er ord, der strutter af ambition, og som i universitetsledelsens øjne åbenbart er uopslidelige. I et oplæg af 8. marts 2010 har ledelsen (rektor, prorektor og direktøren) således varslet en storstilet faglig udviklingsproces. Den skal befæste Aarhus Universitets position »blandt Europas førende universiteter«, »understrege universitetets rolle som leverandør af den fremmeste forskningsbaserede viden til brug for nationale og internationale myndigheder«, »understrege den stærke Aarhus-campus som et af Europas bedste universitetscampusmiljøer«. Og sådan fortsætter det i skrift og tale.
