0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hjemstavnsnostalgi fra Baglandet

Tag med på en fodrejse gennem barndommens landsby.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hjem. »I Rørvig skal jeg med færgen for at komme hjem til København. Efter nogle hurtige overvejelser beslutter jeg mig for at gå. Ikke bussens rute, men den anden vej, den vej, som jeg cyklede mange gange«. Tegning: Jørn Villumsen

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ingen bus, da jeg skal med den fra Nykøbing til Rørvig.

I Rørvig skal jeg med færgen for at komme hjem til København. Efter nogle hurtige overvejelser beslutter jeg mig for at gå. Ikke bussens rute, men den anden vej, den vej, som jeg cyklede mange gange.

Jeg går ud af byen og skyder en genvej hen over nogle marker for at støde til vejen over Hov Vig eller Isefjordsstien, som den har heddet og været en del af i snart mange år. Bilfri vej gennem et fuglereservat. I min barndom havde vejen ikke den rekreative funktion, som den har nu. Da havde vejen den funktion, at vi på cykel kom hurtigere til Nykøbing end ad den lange vej udenom.

Hov Vig ligger i et strålende klart forårslys, inden jeg kommer op til Erik Jørgensens ejendom.

Det er godt, at han døde, inden ejendommen brændte på grund af kortslutning i de elektriske installationer. Nu ligger der et moderne landhus, som slet ikke ligner en landejendom. Den lille udbygning, som ikke brændte, er revet ned, siden jeg cyklede forbi sidst, og der er ved at blive bygget et fint lille hus.

I det nu nedrevne udhus havde Erik sine brevduer. Det var underligt og uforståeligt med de fugle, der fløj ud i verden med breve i næbbet. Sådan så jeg det for mig, for hvor skulle fugle ellers have breve. Det mest forunderlige var, at de altid vendte tilbage.

Derfra er der et sandet hjulspor bagom til Nakke. I det lille hus yderst ud til engene nederst i landsbyen boede Sigurd og Annette. De var runde og snakkende, så det var mildt og trygt at skulle sælge en københavneravis til dem om søndagen. I nogle år var jeg avisens lokale avisbud, og det åbnede op for adgangen til meget. Huset er stadig gult, men i dag er det sommerbolig, og sikkert ikke af samme lerklinede standard som dengang.

Tæt ved boede der en børstenbinder, som var blind eller i hvert fald svagtseende, men hans datter læste avisen højt for ham.

Når man fra den sandede vej kommer ind i byen, ligger der et hus, der ikke ligner de andre. Det minder stadigvæk mere om et rigtigt byhus med have omkring og udsigt.

Engang var det københavnere, der ejede det, og når de havde fri og havde ferie, så boede de der, og så købte også de avisen. I dag er det fastboende, der bor der. De har høns, nogle får, en lille hest og en bod med hjemmelavet appelsinmarmelade og hjemmebagt squashkage. Den står foran en gammel bygning ud mod det, der minder om en gade. For mange år siden var det landsbyens oprindelige smedje. Den er vist nok fredet.

Squashkagen er skåret ud og ligger i små plasticbakker. Jeg køber en bakke med to stykker til automatkaffen på færgen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement