Lovforslag L106, der skal endeligt vedtages om et par dage, 15. juni, vil indføre ægteskab mellem personer af samme køn. Men der er afgørende forskel på et ægteskab og et partnerskab og derfor også på vielse og indgåelse af partnerskab. Indtil de seneste år har man altid skelnet ægteskabet fra andre samlivsformer, såsom partnerskab mellem to af samme køn. Et heteroseksuelt forhold er (normalt) i stand til at avle børn, hvad et homoseksuelt forhold ikke er, uden hjælp fra heteroseksualiteten.
Også et barnløst heteroseksuelt forhold er noget unikt, eftersom relationen og kærligheden er knyttet sammen med dynamikken mellem det maskuline og feminine. To sko er ikke nødvendigvis et par sko, som den tidligere domprovst Rudolph Arendt har skrevet. Et nyt ordvalg ændrer ikke på de grundlæggende biologiske vilkår. I hele sagen bruges retoriske kneb. Lovforslagets tale om et hidtidigt ’forbud’ mod vielse af homoseksuelle er uhistorisk. Da man hidtil er gået ud fra, at vielser hørte ægteskaber til, har det aldrig været på tale at ’forbyde’ noget på forhånd umuligt. At kalde noget ’diskrimination’ er altid smart retorik, for hvem er ikke imod diskrimination! Men det er også kun retorik. Man kan godt skelne uden at diskriminere. At mænd ikke kan spille på kvindelandsholdet i håndbold, og at børn ikke har stemmeret, er ikke ’diskrimination’, men en velbegrundet skelnen. Et ægteskab vil (normalt) være et samliv om og med fælles biologiske børn, til forskel fra et homoseksuelt forhold, der er udelukket fra at have fælles biologiske børn.
