Malta har altid været et kontrastfyldt land. Med sin lille størrelse, 316 kvadratkilometer, og en befolkning på bare lidt over 400.000 indbyggere præges EU’s mindste medlemsland i dag af en stærk kulturel og politisk tilknytning til resten af Europa. I mange år efter landets selvstændighed brugte man det meste af tiden på at diskutere dels landets europæiske identitet, dels hvilke bånd der skulle knyttes til omverdenen og i særdeleshed til Europa.
Landets uafhængighed fra Storbritannien i 1964 blev opnået på fredelig vis, og man opretholdt betydelige forbindelser til den tidligere kolonimagt. Den britiske monark forblev Maltas statsoverhoved indtil 1974, hvor parlamentet erklærede Malta for en republik. Den britiske militærbase i Malta fungerede indtil 1979, hvorefter Maltas Labourregering med Dom Mintoff i spidsen førte en neutralitetspolitik og gik ind for alliancefrihed. Oppositionspartiet, Nationalistpartiet, og dets leder Eddie Fenech Adami, var derimod fortalere for medlemskab af EF (som EU hed dengang).
