Når reproduktionsteknologier debatteres, står de teknologiforskrækkede og teknologiforherligende positioner stærkt i medierne – men får de stillet de relevante spørgsmål? Hen over foråret og sommeren har der været en række etiske diskussioner i forbindelse med anvendelsen af reproduktionsteknologier. Op til vedtagelsen af den nye lovgivning om kunstig befrugtning blev f.eks. spørgsmålet om udvidede profiler for sæddonorer debatteret, og p.t. kører der både en debat om, hvorvidt rugemoderskab bør legaliseres i Danmark, og en debat om senaborter.
Fælles for disse debatter er, at de yderligtgående teknologiforskrækkede og teknologiforherligende synspunkter kommer mest til orde. I forhold til spørgsmålet om udvidede donorprofiler og senaborter har kritikere malet et billede af, at vores samfund er på vej mod et punkt hvor, vi kun accepterer perfekte børn. Og teknologiforherligende stemmer har argumenteret stærkt for, at de teknologiforskrækkede synspunkter bremser vores samfundsudvikling ved f.eks. ikke at tillade rugemoderskab.
