Den globale konkurrence er skarpere end nogensinde. Nye vækstcentre dukker op overalt i den del af verden, vi før kaldte ulande. De konkurrerer ikke længere kun på lave omkostninger – de satser også massivt på uddannelse, forskning og innovation. Mange af disse lande er desuden begavet med en ung og voksende arbejdsstyrke. Denne udvikling byder både på nye muligheder og nye udfordringer for dansk erhvervsliv. Danske virksomheder har før vist, at de er i stand til fornyelse og omstilling, og jeg har tillid til, at de kan gøre det igen. Vi har i Danmark mange dygtige virksomheder og stærke brancher. Mange af dem er allerede kommet flot igen efter den globale krise, og jeg er ikke i tvivl om, at de vil være gode til at udnytte den stigende efterspørgsel fra de nye vækstøkonomier. Udfordringen er ikke at få de dygtige danske virksomheder til at skabe job – udfordringen er at få dem til at skabe jobbene i Danmark. Hvis det ikke kan betale sig at investere og skabe job i Danmark, vil de blive skabt i andre lande – det kan vi ikke fortænke virksomhederne i. Men hvad gør vi så for at sikre, at det er attraktivt at skabe jobbene i Danmark? Vi sørger for, at vores generelle rammevilkår er konkurrencedygtige, og vi understøtter erhvervslivets udvikling og fornyelse. Vi skal leve af, at det er attraktivt at drive virksomhed og skabe arbejdspladser herhjemme. Vi lever af de værdier, der skabes i de private virksomheder. De er grundlaget for både det private og det offentlige forbrug. Og uden vækst i det private erhvervsliv er der ikke råd til at finansiere offentlige kerneydelser som sygehuse, ældrepleje og uddannelse. Derfor skal virksomhederne i Danmark have konkurrencedygtige rammevilkår. Ikke for virksomhedernes skyld – men for danskernes.
Gode og konkurrencedygtige rammevilkår er ingen selvfølge – det er noget, der kræver en vedholdende indsats. Samtidig er det vigtigt, at vi understøtter innovation og fornyelse i dansk erhvervsliv – herunder på det grønne område og i grænselandet til den offentlige velfærd – hvor vi har særlige samfundsmæssige interesser i, at der findes nye løsninger. Siden regeringen kom til i 2001, har vi arbejdet systematisk for at forbedre virksomhedernes vækstvilkår. Vi har bl.a. investeret massivt i uddannelse og viden, lavet arbejdsmarkedsreformer, sænket skatten på arbejde, sat selskabsskatten ned og gjort det lettere at drive virksomhed i Danmark. Intelligente reformer rammer to mål på én gang: højere vækst og bedre offentlige finanser. Velfærdsaftalen er et godt eksempel. Den forbedrede ikke kun den finanspolitiske holdbarhed – den styrkede også væksten. For det første gennem et større arbejdsudbud. For det andet gennem store investeringer i uddannelse, forskning, innovation og iværksætteri. Områder, der alle har stor betydning for Danmarks langsigtede vækstmuligheder. I 2010 er der afsat 18,4 milliarder kroner til forskning, udvikling og innovation. Det er godt 4 milliarder mere end i 2006. Vi opfylder nu målet om at anvende 1 procent af BNP på offentlig forskning og udvikling, hvilket gør Danmark til et af de mest ambitiøse lande med hensyn til forskning og innovation. Vi har desuden stimuleret de private investeringer ved at sætte selskabsskatten ned – senest i 2007, hvor den blev reduceret fra 28 til 25 procent. Lavere skat på arbejde er et tredje fremragende eksempel på intelligente reformer. Siden 2001 er skatten på arbejde sænket flere gange, så mellemskatten nu er helt væk og den højeste marginalskat sænket med 7,5 procent. Det øger ikke kun tilskyndelsen til at arbejde mere. Den lavere skat øger også tilskyndelsen til at arbejde bedre, fordi den øger gevinsten ved at tage en uddannelse, dygtiggøre sig og påtage sig større ansvar. Alene den seneste skattereform har øget beskæftigelsen med ca. 20.000, løftet BNP med 30 milliarder kroner og forbedret de offentlige finanser med 5 milliarder på sigt. Også reduktionen af dagpengeperioden var et stort skridt i den rigtige retning, og regeringens udspil til reformer af SU, førtidspension og fleksjob vil også yde vigtige bidrag. Den tilbagetrækningsreform, regeringen netop har spillet ud med, er dog den mest effektive vækstskaber. Allerede i 2020 vil den løfte vores velstand med 50 milliarder kroner, og der vil være 70.000 flere i arbejde. Uden reformer vil virksomhederne få vanskeligt ved at rekruttere dygtige medarbejdere. Efterlønnen betyder, at vi betaler mange personer med værdifulde kvalifikationer for ikke at arbejde. Det er helt uhensigtsmæssigt, når målet er at sikre vækst og velstand. Udvikling og fornyelse bliver omdrejningspunkter for dansk erhvervsliv de kommende årtier. Den tiltagende globalisering og skærpede internationale konkurrence betyder, at nogle typer job vil forsvinde, og andre vil opstå. Herudover skal vi gradvist gennemføre en grøn omstilling af dansk erhvervsliv. Virksomhedernes konkurrenceevne vil afhænge af, hvor innovative de er. Hvis man skal gøre sig gældende på de globale markeder, kræver det en løbende udvikling af både produkter, processer, organisation og markedsføring. Det er virksomhederne, der skal gennemføre den nødvendige omstilling og fornyelse – men vi kan gøre vores bedste for at understøtte den. Blandt andet ved at sikre, at der et tilstrækkeligt udbud af risikovillig kapital, og ved at medfinansiere udviklingsprojekter. Vi er de senere år blevet dyrere og dyrere uden at blive bedre og bedre. De danske lønninger er steget hurtigere end konkurrenternes, uden at det har haft grundlag i en hurtigere produktivitetsudvikling. Den globale krise har skærpet konkurrencen og fået de fleste danske virksomheder til at lægge kursen om – og mange virksomheder vil komme styrket ud på den anden side.
