Kort før klokken seks om morgenen 31. juli i år forsvandt fragtskibet ’Langeland’ fra havets overflade.
Det sank som de sten, der rutsjede rundt i dets lastrum i det usædvanligt hårde vejr i Skagerrak ud for den svenske vestkyst. Alle seks besætningsmedlemmer forsvandt med skibet i dybet, og trods intens eftersøgning hele dagen og den følgende dag fandt man ingen af dem levende eller døde. Skibet havde ikke udsendt nogen nødmelding, og ingen så selve forliset, selvom det skete inden for synsvidde fra flere skærgårdsøer, hvis befolkningstal denne sommermorgen var forøget af feriegæster i huse og både. I det hele taget efterlod ’Langeland’ sig kun få spor: En nødbøje, en tom redningsflåde, lidt vraggods og en olieplet på havet. Selv om det er et af de alvorligste forlis målt i omkomne i nyere tid i vores del af verden, var disse seks menneskers pludselige død ikke nok til at pirre nysgerrigheden – eller medfølelsen – på de ferietomme redaktioner. De fleste danske medier nøjedes med at bringe et telegram, som i øvrigt fejlagtigt placerede forliset i Klosterfjorden et par hundrede kilometer længere mod syd i en afsides bugt ved Varberg uden nogen form for kommerciel skibstrafik.
